Preben Mahrt (1-5)
Indehaver af Korsbæks gamle manufakturhandler Damernes Magasin. Ven af familien Varnæs og en god konservativ støtte. Gift med den unge Vicki, der foretrækker at være sammen med sine jævnaldrende venner. Får økonomiske problemer, da Mads Skjern i 1929 åbner Tøjhuset på den anden side af gaden. Reddes i 1930 af sin førstemand hr. Schwann, der skyder en arv i firmaet og bliver kompagnon. Men bliver året efter modvilligt nødt til at sælge sit sommerhus på grund af nye økonomiske problemer. Han begynder at drikke. I 1932 har han igen brug for kapital, men da Hans Christian Varnæs og Korsbæk Bank vender ham ryggen, går han konkurs, får han et hjertestop og dør. Rygter om selvmord svirrer i Korsbæk, men de afvises af doktor Hansen.
En udygtig og doven forretningsmand, der lever over evne.