Scener fra manuskriptet som af en eller anden grund er udeladt og dermed aldrig blevet filmatiseret.
FRAKLIP NR. 1:
Tøjhuset int. Midt i billedet mellem andre eks pedienter Arnold, der betjener en kunde, en mere by–lignede dame end de andre kunder, der før har præget foretagendet. Han følger hede ud af prøveværelset med to kjoler, som han lægger forsigtigt på disken. Der ligger i forvejen et par ku poner stof, som tilhørere samme eks pedition. Arnold lægger hånden på stoffet.
F1
ARNOLD: – – her er så to gange fire meter til børnekjolerne – vil fruen se på kna p per – – eller bånd – ?
FRUEN: Jeg havde tænkt mig den grønne – den skal være dansekjole – hvad mener De om sådan –
F 2
Arnold kigger interesseret
ARNOLD: Med fløjlsbånd – ja. der er lige sådan, man bruger det nu
Fruen peger på en anden.
FRUEN: – og så tager vi perlemorskna p per til den der.
Arnold fremdrager både bånd og kna p per.
F 3
Ind ad døren kommer Agnete, Arnolds pige. Tidens sidste frisure, i smart tøj.
F 4
Arnold ser o p fra båndene og kna p perne.
F 5
Pigen smiler til ham.
F 6
Fruen lægger et afmålt dusin perlemordkna p per foran Arnold.
FRUEN: Jeg må hellere tage et dusin af kna p perne, så er der til at tabe af – og båndet – hvor meget tror De – ?
F 7
Arnold er langt væk, han kigger efter pigen, der er på vej over mod et stativ med sidste hyl i kjoler. Vågner o p
ARNOLD: Åh… undskyld – jeg hørte ikke – – –
F 8
Fruen smiler. Medvidende
FRUEN: Jeg s purgte bare, – tror De tre meter – –
Arnold er med igen.
ARNOLD: Hvis jeg må anbefale, så fire – så er der til hårbånd, men hvis fruen vil se på andre farver – – – (Arnold dynger flere bånd op, så kunde kommer i tvivl) – – og lige have mig undskyldt et sekund – – – – –
F 9
Arnold flakser hen til den unge pige, veksler et par ord med hende. Vender tilbage til kunden, der ser smilende på ham.
ARNOLD: Ja, undskyld, det var – – jeg skulle lige aftale – – øh – – –
Kunde ser o p, morer sig over ham.
KUNDEN: De skal måske permanentkrølles – –
Arnold ser forbavset på hende. Hans hænder søger mod hans glatte side–skilning–frisure.
ARNOLD: Næh – – synes fruen at – – –
Lægger en rulle bånd foran ham. Gør tegn i retning af salonen.
FRUEN: Jeg tager fire meter af den – jeg s purgte bare, – for er det ikke den unge dame henne fra frisørsalonen – ?
ARNOLD: Jo!
FRUEN: (morer sig) Hvorfor rødmer De, unge mand – hende kan De da godt være tjent med.
FRAKLIP NR. 2:
F 58
Frk. Mikkelsens forberedelsesskole. Porten. En fremmed herre, Holger, kommer ind, ret tarveligt klædt, kigger ind i skolegården hvor børnene leger. Går hen til pedellen. Taler til ham. Pedellen peger.
F 59
Ellen mellem legende børn
F 60
Holger taler til pedellen. pedellen går ud på pladsen, gør tegn til Ellen, der løber hen til ham, vender tilbage med hende til Holger.
F 61
Ellen ser usikkert på manden, vi ved ikke om han genkender hende.
HOLGER: Er du Ellen – ? (Ellen nikker) – og hvordan har du det så – ?
ELLEN: Jeg har det godt!
HOLGER: Og din mor – – hun hedder Ingeborg – (Ellen nikker, mere usikkert) – og nu bor du på Algaden.
F 62
En lærer kommer ilende, måske kvindelig lærer.
LÆRER: Hvad laver den mand her – ?
PEDELLEN: Den herre s purgte efter Ellen.
LÆRER: De ved godt, at der ikke må lukkes fremmede ind i gården uden at gårdvagten er s purgt –
Læreren hastigt hen til Holger og Ellen – en kort ordveksling – læren tager Ellen med sig – Holger går –
FRAKLIP NR. 3:
Scenen, hvor Ellen og Daniel fortæller, at Holger har været på skolen.
F 90
Mads samler sig sammen. Også til et blegt smil.
MADS: Det er godt, det skal I ikke tænke på – og I skal heller ikke tale om det – er vi enige – (børnene nikker) – heller ikke til mor – vel – hun skal have det godt, men hun venter jeres lillebror – ikke sandt – ?(Omfavner hvert af børnene samtidig, en i hver arm) – – stik så af – og sov godt – –
BØRNENE: I lige måde far –
FRAKLIP NR. 4:
F 114
Postgården. Salen. Tyndere besat end ellers. Men vi ser da Elisabeth, konsulinde Holm, Violet og en række midaldrende og yngre kvinder.
F 115
På talerstolen en midaldrende velbegavet udseende dam. Drengekli p pet, mandhaftig klædt. Taler indtrængende og godt. Forfatterinden Frida Fogt.
FRIDA: Selvom kvinderne har haft valgret i næste 20 år har de ikke ligeret – kvinderne i Deres og min generation er ikke o pdraget til at tage ansvaret for deres eget liv – de er afhængige af mændene og meget får har kræfter til at frigøre sig – fordi de ingen muligheder har for at stå alene. Derfor er deres tilværelse ofte uden mening –
F 116
Konsulinde Holm skyder brystet frem.
KONSULINDEN: Hvad med hjemmets kvinder – har vi ikke mening nok – ?
F 117
FRIDA: Nej – for de fleste af dem har ingen valg – ingen mulighed for at ændre deres tilværelse, hvis den ikke passer dem – men der er et ansvar, de ikke må løbe fra, selvom så mange andre ansvar er frataget dem. De har pligt til at sørge for at deres døtre ikke kommer i en lignende situation . ved at sørge for, at deres døtre bliver uddannet ligeså godt som deres sønner – så de selv kan vælge, hvad de vil med deres liv.
Frida forlader podiet, nogle a p plauderer, deriblandt Elisabeth. Konsulinden har hænderne i skødet – ser grum ud.
FRAKLIP NR. 5:
Scenen på Postgården, hvor Kristen Skjern fortæller Elisabeth Friis, at Aage Holmdal skal giftes med højesteretssagfører Østers datter, og derfor ikke bliver noget stor “støtte” for Vicki, som er flyttet til København.
F 122
ELISABETH: Det bliver vist en overraskelse for Vicki –
KRISTEN: Herregud – stakkels pigebarn – – –
ELISABETH: Stakkels – ja det ved jeg ikke – Det er måske det, der vil få ende til at o pføre sig fornuftigt – –
KRISTEN: Hvordan – ??
ELISABETH: LÆRE noget – så hun ikke bliver som alle de andre –
KRISTEN: Hvad med os to –
F 123
Elisabeth smiler til ham.
ELISABETH: Du s pørger mig aldrig om andet –
KRISTEN: Hvad skulle jeg ellers s pørge om?
ELISABETH: For eksem pel om jeg kunne tænke mig en ostemad – jeg er hundesulten.
FRAKLIP NR. 6:
Scenen umiddelbart før gudstjenesten i Vor Fru Kirke, hvor Erik Skjern bliver døbt.
F 182
Kriken ext. Violet og Schwann nærmer sig kirken. I det samme et drøn fra en motorcykel, der får alle til at vende sig og følge motorcyklen med øjnene.
F 183
Det er Arnold, bag på sidder han pige overskrævs.
SCHWANN: Og det i kirketiden – –
VIOLET: Det var Arnold – og – hende – –
F 184
De ser i den retning, Arnold er forsvundet –
SCHWANN: Og så De det – – hvordan hun sad overskrævs – nu er pigerne også usædelige – –
Ser o pbudet omkring Mads, der er parat til at gå ind i kriken.
SCHWANN: Nu er der blevet en mere i DEN familie – ja, hvor ender vi, fru Violet – –
F 185
De går ind i kirken i passende fra Madserne.
FRAKLIP NR. 7:
Scenen uds piller sig i kirken i forbindelse med Erik Skjerns dåb.
F 191
Kirken int. Lidt murren mellem kirkegængerne. Præsten ser distraheret o p. Især ved fri Møhges afbrydelse.
F 192
Fruen læner sig mod Misse –
FRU MØHGE: Hvad skulle den hedde – ?
MISSE: (hvisker ind i hørerøret) Erik Skjern, lille mor –
FRU MØHGE: Hedder de mennesker ikke Andersen –