Scener fra manuskriptet som af en eller anden grund er udeladt og dermed aldrig blevet filmatiseret.
FRAKLIP NR. 1:
Agnes har besøg af tjener Boldt, som bliver gennet ind i et kosteskab, da på Maude og Hans Christian Varnæs pludselig, som kommer hjem fra middag hos oberst Hachel.
E 32
MAUDE: – og behøvede vi at blive så længe Hans Christian – ?
VARNÆS mumler –
Stemmer nærmer sig.
MAUDE: Du er aldrig til at få med hjem –
VANÆS: Jeg regnede med, at vi fik natmad – jeg er sulten –
MAUDE: Sulten – hvor skal du hen – ?
VARNÆS: Jeg vil lige se, om der er noget i spisekammeret –
E 33 (er ‘filmatiseret’)
E 34
Varnæs ved at lave sig en mad. Rækker Maude en leverpostejmad, hælder øl i to glas.
VARNÆS: Den er lidt sjusket smurt, men den kan i hvert fald tygges –
MAUDE: (gumler) Og så din bror – der har danset med Vicki – efterhånden forstår jeg godt Minna – hun var ligbleg og hun kunne ikke få Jørgen med hjem – (tænktsomt) – det må være rædselsfuldt –
VARNÆS: For hvem – ?
MAUDE: For Minna – Jørgen skal nu til at passe lidt på, det er ikke den måde, man bliver politiker på, det siger Minna også – det er nu lige meget, hvad du siger Hans Christian, men her lugter af tobak – er det dit kjolesæt.
Snuser til sættet som en hund til en lygtepæl –
E 35
I kosteskabet. Boldt har nu røget cigaretten og ser sig om efter et sted, hvor han kan anbringe den. Lader den falde i en gulvspand.
E 36
Køkkenet. Varnæs sætter endnu en mad over på hendes tallerken.
MAUDE: Den kjole må til rensning –
VARNÆS: Du kan godt se, jer er gammel spejder –
FRAKLIP NR. 2:
Korsbæk kirke ext. Klokkerne ringer gudtjenesten af. Folk kommer ud, blandt andet kirkegængerne ser vi Laura, hr. Schwann, fru og frk. Møhge, Mads med Ingeborg, Ellen og Daniel. Mads? familien ærbødigt fuldt af kordegnen.
E 39
Misse emballerer sin mor, der har taget plads i rullestolen, bevæbnet med stok og hørerør. En tjavs af hendes utallige sjaler har sat sig fast i hjulet. Misse skal til at starte, men stolen rokker sig ikke. Andersen-Skjern ved at passere, børnene ser nysgerrigt på den mærkelige ekvipage. Fru Møhge utålmodige, brøler.
FRU MØHGE: Kør Misse – hvorfor kører du ikke – ?
Misse der ikke aner årsagen forlegen.
MISSE: Jamen lille mor – den vil ikke –
E 40
Mads, der ser rullestolen fra en anden vinkel, bliver opmærksom på skaden.
MADS: Må jeg – – hvis De bakker lidt –
Bøjer sig ned, vikler forsigtigt frynserne ud.
E 41
Misse der forvirret og halvhjertet til, bakker dog lidt, så draperierne kan komme løs.
E 42
Mads øje til øje med den gamle dame, der læner sig ud over armlænet.
FRU MØHGE: Hvem er den mand Misse – ?
Mads tager uforstyrret frynserne ud af hjulets egre. Vil lægge det vildtfarne sjal til rette om fru Møhge.
MADS: Må jeg – frue –
Fru Møhge bliver vild, vifter med stokken.
FRU MØHGE: Kan han komme væk –
Mads springer for livet – men behersket.
E 43
Kordegnens konsternerede ansigt. Han går hen mod frk. Møhge.
KORDEGNEN: Hvis De vil komme i kirke med Deres mor – så må De sige til hende, at hun ikke må råbe sådan op.
MISSE: (mobiliserer sin herkomst) – og hvem er så De – ?
KORDEGNEN: Jeg er den nye kordegn her ved kirken.
MISSE: – vi er kommet i denne kirke gennem fem generationer – mit navn er frk. Fernando Møhge –
FRU MØHGE: Se så at få fart på Misse – jeg skal hjem og klage til provsten –
Misse skubber.
MISSE: Provsten er jo død, lille mor –
FRAKLIP NR. 3:
I Varnæs? køkken venter Agnes på at blive afløst af Laura, der har været i kirke. Agnes har nemlig fri og skal hjem til sin mor og præsentere sin nye kæreste – tjener Boldt.
E 48
LAURA: – og så er der kommet ny kordegn – ham, jyden fik trumfet igennem i menighedsrådet.
AGNES: Den ene kordegn kan vel være ligeså god som den anden –
LAURA: Som om du ikke vidste, at bankdirektøren har gjort alt for, at det skulle blive førstemanden hos købmand Munk – efter fallitten –
AGENS: Den gamle sure melslæver –
E 49
Laura fordeler løgringe på spegesilden. Hidsigt.
LAURA: Han har tjent familien Munk i mange år, men så kommer denne jyde ind i menighedsrådet og bestemmer, at det skal være sådan en ung fløs –
E 50
Agnes tager overtøj på.
AGNES: Jamen er han ikke lærer.
LAURA: Jo, men hvad har det med det hele at bestille, han trængte jo ikke, men han har vel fedtet sig ind – –
FRAKLIP NR. 4:
Mads og Kristen sidder på kontoret og arbejder. Ingeborg – som er gravid – kommer og lægger nogle papirer på bordet foran Mads.
E 77
MADS: Du skal sætte dig ned – du må ikke stå sådan –
Ingeborg drillende – ironisk –
INGEBORG: Mads – det her er forretning – det er ikke noget sanatorium – –
E 78
Mads ser op – ramt – rejser sig og får ud af kontoret –
E 79
Kristen og Ingeborg ser efter ham. Ingeborg forskrækket.
INGEBORG: (undskyldende) Jamen han er efter mig hele tiden, han havde det bedst, hvis jeg blev i sengen – –
KRISTEN: Ved du hvorfor?
INGEBORG: Fordi han er helt kulret – på grund af det barn –
KRISTEN: Fordi hans første kone døde, da hun havde fået Daniel – har han ikke fortalt det – –
INGEBORG: Jo, men ikke ret meget andet – –
KRISTEN: Har han ikke sagt, at hun havde tuberkulose – og døde på et sanatorium.
E 80
Ingeborg ulykkelig.
INGEBORG: Åh nej – men hvorfor er han også sådan, at han ingenting siger – –
Sætter sig opgivende.
KRISTEN: Fordi han bilder sig ind, at det var hans skyld – at det var fordi hun fik Daniel – –
Ingeborg nikker indforstået.
KRISTEN: Du kan nok se – –
INGEBORG: Ja – jeg kan se en masse – nu –
KRISTEN: Vores ældste bror – ham der har gården – ville tage drenge – men Mads ville selv, – det er Mads – han vil det hele selv –
E 81
Kristen rejser sig, klapper hende på kinden. En lille smule trist.
INGEBORG: Ja –
KRISTEN: Du må ikke være ked af det – det ordner sig, sådan er han også – I har det godt – (Ingeborg nikker) – Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle misunde Mads – –
E 82
Ingeborg liver op, morer sig.
INGEBORG: Og hvad skulle det så være – hun er datter af en amtmand – og jeg af grisehandler Larsen – –
Ingeborg rejser sig for at gå videre mod butikken.
KRISTEN: Der kunne du måske lære noget af hende – hun mener ikke, det gør nogen forskel –
Begge ser mod døren – der går op.
E 83
Mads kommer ind, går hen til Ingeborg. Tager hende om skulderen og trykker hende let ind til sig. Hun der op og smiler – han smiler tilbage, så varmt som det er ham muligt.
FRAKLIP NR. 5:
Endnu et par rygter om Albert Arnesens dødsårsag.
E 134
Mads butik. Arnolds pige Agnete, står og ser på strømper, læner sig ind over disken og betror sig.
AGNETE: Han skar pulsåren over – –
ARNOLD: Hvor ved du det fra – ?
AGNETE: Jo – for fru Sørensen i sæbehuset sagde, at han købte en barberkniv i går – og den skule være skarp – det er frygteligt for fru Sørensen – hun er helt ude af den – –
E 135
Mads spisestue. Gudrun i kappe og forklæde vimser rundt, mens familien sidder stivnede omkring bordet. Ingeborg med fortrukket ansigt, hun har grædt. Mads og børnene spiser. Gudrun bøjer sig mod Ingeborg.
GUDRUN: Skal fruen slet ikke ha? mad – ?
Ingeborg ryster på hovedet.
MADS: Jo Ingeborg – husk, du skal spise for to –
Ingeborg rejser sig.
INGEBORG: Lad mig være –
Går ud.
DANIEL: Er mor ked af det – ?
MADS: Det går over – spise nu –
E 136
Grisehandlerens køkken. Katrine sætter tallerkner på bordet. Barsk.
KATRINE: Hvem siger, han har hængt sig.
GRISEHANDLEREN: Det var noget, Fede havde hørt –
KATRINE: Fra hvem – ?
GRISEHANDLEREN: Fra nogen, der sagde, han gik samme vej som købmand Munk – ham fandt de jo i et kastanjetræ –
KATRINE: Jeg vil ikke høre mere om det –
Grisehandleren åbner Tidende, vil også helst abstrahere. Katrine hæver stemmen.
KATRINE: Men du kan måske fortælle mig, hvad det er, du og din svigersøn har for – med det her –
Grisehandleren ser på hende lettere forskrækket – –
FRAKLIP NR. 6:
Damernes Magasin er krakket og da hr. Schwann ikke længere råd til at spise på Postgaarden gør han sin entre på Jernbanerestauranten. Stemningen er lidt trykket, da Laurtiz nogle timer forinden har slået Boldt.
E 192
Larsen og Fede har også løftet hovederne og ser på scenen ved skænken.
GRISEHANDLEREN: Hvad med at få luftet fodvorterne – og ta? mod den herres bestilling – Godaften hr. Schwann – ?. Kom herover og få en omgang – mens Boldt tager sig sammen til at modtage Deres bestilling – –
E 193
Hr. Schwann ser sig om til alle sider, tager sig sammen og kigger på den stol, grisehandleren har revet til sig fra et andet bord og som han nu sidder og klapper på.
SCHWANN: Det skulle da være et lille glas – pilsner – og spisekortet – til restauranten – –
Schwann gør en bevægelse mod det finere lokale, sætter sig ved siden af grisehandleren og de to venner –
E 194
Boldt serverer en omgang bajere. Der skænkes. Schwann dæmmer op for ølstrømmen.
SCHWANN: Tak – tak – tak –
Døren går op. Boldt vender sig, ser dr. Hansen.
BOLDT: Nå, for satan – –