Scener fra manuskriptet som af en eller anden grund er udeladt og dermed aldrig er blevet ‘filmatiseret’.

FRAKLIP NR. 1:

Vi befinder os til vælgermøde på Postgården – lige før Jørgen Varnæs går på talerstolen.

C 30

Postgaardens sal. Konsulen har lige sluttet velkomst svadaen. Bag ham bølger to korslagte dannebroge.

KONSULEN: Men før jeg giver ordet til aftenens taler, synes jeg, vi skal begynde med en fædrelandssang – nr. otte i det omdelte sanghæfte –

C 31

Der bladres, rømmes manden bag Maude hoster, så det rykker i hende. Hans Christian sidder med hendes pels på skødet. Hun prikker til ham. De bytter plads. Pelsen fejer Jørgen, der sidder foran, i nakken.

C 32

Han tager en børste op og bringer diskret sit nakkehår på plads. Frk. Møhge slår an til forspil til Vaj højt, vaj stolt, vaj frit vort flag eller I alle de riger og lande.

C 33

Kameraet fra den ene til den anden. Konsulen brøler. Konsulinden synger med høj, bævrende stemme. Elisabeth behersket, Maude pipper, Minna skingrer, Jørgen brummer, Varnæs synger, Mads synger, grisehandleren sidder og ser sig nysgerrigt om. Møder Rødes øjne, forbavses over, at han sidder der (måske med Fede). Røde iagttager forsamlingen med sit rævefjæs. Sangen skrider langsomt frem.

FRAKLIP NR. 2:

Vi befinder og i Tøjhuset, hvor en af Ingeborgs bekendte – Emilie – er kommet for at købe en serveringskjole til sin datter, der har fået plads hos overlægen.

C 87

INGEBORG: Og er du glad for at være der –

EMILIE: Hun skal ha en serveringskjole, der osse kan til pænt – jo det er en god plads – ikke Vera – så der var noget med at skifte dennegang – før hun var hun ved en præst – der var seks børn – men hun slap da for malkningen –

Ingeborg begynder at finde kjoler frem, Emilie følger hende og snakker.

C 88

Ingeborg tager nogle af kjolerne over armen og gør tegn, at de skal følge hende ind i en prøveboks.

INGEBORG: Det var da altid noget – denne vej – Vera –

EMILIE: Nå – der hos præsten – hun sad da osse med ved bordet om søndagen, der var ikke det – men ved du hvad, hun måtte sidde på en avis –

Vera begynder at srnyge frakken og andre lag af – langsomme bevægelser.

INGEBORG: Er det sandt?

EMILIE: Ja ved den levende – det var Kristeligt Dagblad – jeg trøstede hende med – at så fik hun da den åndelige føde – om det så var ind ad den gale ende –

Ingeborg morer sig.

EMILIE: (forts.) For anden føde undte de såmænd ikke – vel Vera – – Hendes far – Emil – han kommer jo fra missionen – han syntes nærmest, det var gudsbespotteligt – sådan at sætte sig lige midt på det her, de har på forsiderne med den herre Zebaot –

Får øje på Vera, der knapper kjolen.

EMILIE: Den ser godt ud, Vera –

INGEBORG: Den klær dig –

EMILIE: Du skal se – nu går Viggo hen og bliver helt skudt i dig.

Vera smiler ved tanken. Ingeborg sender hende et varmt smil.

EMILIE: Er den ikke lidt stumpet i skørtet –

INGEBORG: Nej, så korte bruger mand dem nu –

FRAKLIP NR. 3:

Ulrik og Regitze er til dans hos Violet Vinter. Maude venter sammen med andre mødre.

C 175.

Violets danseskole. Arnold dukker op i døren til salen, ser sig om.

FRU VIOLET: Kompliment – og så følger vi pænt de små damer på plads –

C 176

Maude gør tegn til Ulrik, der står mellem nogle drenge. Ulrik nærmer sig nølende.

MAUDE: Sig pænt goddag til fru apoteker Strøm – –

Ulrik bukker halvhjertet for apotekerinden.

MAUDE: Har du se fru Strøms Annelise – der

En forvokset pige står i pigehjørnet.

MAUDE: – – hende synes jeg du skal danse med – –

C 177

Violet giver besked til Misse ved klaveret, går ud på gulvet..

VIOLET: Og så kommer vi til skomagerpolka – vil drengene byde op – – –

C 178

Tre-fire drenge sigter samtidig på Ellen, spurter imod hende. Ulrik fægter de andre af vejen.

C 179

Maudes forfærdede ansigt.

MAUDE: Ulrik – hvordan er det, de – – ?

Prøver at kalde Ulrik til orden, men hendes sternme når ham ikke.

C 180

Ulrik fører – efter sejren – Ellen ud på gulvet –

C 181

Maude klagende til fru Strøm.

MAUDE: Hvem er den pige, drengene hele tiden slås om – ?

Fru Strøm hvisker Maude noget i øret. Et smerteligt drag over Maudes ansigt.

MAUDE: – – det er ikke muligt – hvordan kommer hun her