Scener fra manuskriptet som af en eller anden grund er udeladt og dermed aldrig er blevet ‘filmatiseret’.

FRAKLIP NR. 1:

Agnes er med Ulrik og Regitze på besøg hos tjener Boldt på Jernbanerestauranten under påskud af en tur i anlægget. Agnes og Boldt står i salonen og snakker om sadelmagernes hus.

B 11

BOLDT: Ja, enken har solgt –

AGNES: Så er det derfor, drengen står og hænger i gaden – det er ikke til, når jeg skal holde børnene fra fremmede unger.

BOLDT: Agnes, den tro tjenerinde – du anamerer faneme din herres budskab –

AGNES: Det er ikke herrens, det er fruens – Annamme – hvor har du det fra – du siger så meget underligt.

Boldt klemmer hende ind til sig.

BOLDT: Glem ikke, at jeg har en fortid, jeg er udgået fra højskolehjemmet.

AGNES: Udgået – du blev smidt ud fordi du var for fræk –

Boldt tættere på.

AGNES: – – Ikke her – jeg må hjem med børnene.

Agnes vrider sig halvhjertet.

AGNES: – – Ses vi så foran Kosmorama –

B 12

Boldt med store armbevægelser.

BOLDT: Jeg kommer sejlende ind i din favn – De snækker, de mødtes i kvæld på hav, og luften begyndte at gløde –

Ender med et forjættende udbrud.

BOLDT: Ha – ha ha haaeh –

AGNES: Jeg ved ikke, hvor du får det fra – Kom så børn –

Ser Regitze, der har et mægtigt kageskæg. Pletter på frakken.

REGITZE: Nå, vi finder på noget på vejen hjem.

FRAKLIP NR. 2:

Hans Christian Varnæs har lige fortalt Maude og Elisabeth om episoden, hvor Kvik lyksaliggør Daisy og om Mads Skjerns planerne om at åbne en manufakturforretning lige overfor Damernes Magasin butik. Han siger afslutningsvis – Men måske skal Arnesen passe på andet og mere end hanhundende.? Derefter var følgende scener påtænkt:

B 74

En skovvej nær Korsbæk. Holmdal i smart MG og tennistøj med tennisklædte Vicki ved sin side, kommer kørende og holder ind til siden.

B 75

Skovvej. Holmdal lægger armen om hende. Vil trække hende ind til sig. Vicki er for én gang skyld uvillig.

VICKI: Nej, Åge – ikke nu – ikke i dag.

HOLMDAL: Kom nu , Vicki.

VICKI: Jeg kan ikke, når jeg tænker på lille Daisy –

HOLMDAL: Jeg så det selv, den var ganske godt tilfreds –

Vicki hysterisk. Holmdal trøster på beregning. Giver sig til at tude.

VICKI: Hvor kan du sige det? Jeg vil hjem – kør mig hjem. Siger jeg

HOLMDAL: Til din Albert.

VICKI: Nævn ham ikke, den store idiot – KØR – jeg hader jer alle sammen – Gid du ville køre den modbydelige bondehund over

Holmdal sætter bilen i gang.

Share