Forfatter: Lise Nørgaard.
Spilletid: 82 minutter

Mads Skjern har været en tur i Amerika, for at studere nye forretningsmetoder. Efter hans hjemkomst har han travlt med at føre nogle af de nye idéer ud i livet – så travlt at han dårligt har haft tid til at tale med sin kone.

Han indkalder sin søn Daniel Skjern, som han vil have til at overvåge produktionen på fabrikken, cirkulere mellem forretninger og sætte sig ind i kundernes ønsker og behov. Daniel, som hellere vil designe tøj, takker nej til sin fars forslag. Daniel har derimod planer om at tage til Paris for at uddanne sig. Han spørger i den forbindelse sin far om et økonomisk tilskud, men får nej. Daniel går i stedet til sin mormor Kathrine Larsen, som gerne vil låne ham pengene.

Agnes Jensens yngste søn Knud og familien Varnæs’ efternøler Helle, danser sammen på Violet Vinters danseskole, hvor de skal føre an til afdansningsballet. Violet Vinter er så utilfreds med Misse Møhges klaverspil, at hun sættes fra bestillingen. Misse bliver meget oprevet og det bliver værre, da hun kort tid efter føler sig befamlet af overtjener Olsen på Postgaarden. Hun henter Sofus Betjent og beder ham om at anholde overtjener Olsen. Da Sofus Betjent kommer til at røre ved Misse, bliver det for meget for hende. Hun opsøger Hans Christian Varnæs for at få ham til sende et klagebrev til politimesteren.

Mads Skjern besøger Agnes Jensen på hendes systue, for at tilbyde hende det job, han havde tiltænkt Daniel. Hun er betænkelig ved at skulle opgive sin egen virksomhed, men Mads tilbyder at opkøbe dem, så damerne kan fortsætte deres arbejde. Agnes udtænker sig imidlertid betænkningstid. Hun takker nogle dage senere ja til Mads’ tilbud, dog med den ene betingelse, at hun får andel i familievirksomhedends aktier. Efter nøje overvejelser går Mads med til forslaget.

Agnes Jensens søn Knud er blevet syg af at bade i fjorden, som bliver mere og mere forurenet. Doktor Hansen går i brechen for et renere miljø i Korsbæk og skriver en artikel i Politiken, hvor han anklager blandt andet garveriet for at udlede spildevand i fjorden. Doktor Hansen rager dermed uklar med den halve by og bestemmer sig senere for at forlade Korsbæk.

Der kommer brev fra Herbert Schmidt, der befinder sig i Belgien, hvor han er ved at sætte sit teaterstykke ‘Støvlerne’ op. Han inviterer sine venner fra Korsbæk på besøg, men da kun Vicki Hachel har mod og tid, tager hun af sted alene. Vickis og Herberts forhold har ikke kunne holde til de 6 års adskillelse, så Vicki vender snart hjem alene.

Da Daniel Skjern kommer hjem efter et længere ophold i Paris, har han taget sin nye ven Francois med, som er kunsthandler. Da Mads Skjern en dag ser Daniel og hans ven omfavne hinanden, bliver det for meget for ham og han smider dem ud. Ingeborg Skjern bliver rasende og forlader Mads. Hun tager med det samme til Paris for at finde Daniel. Mads sidder tilbage med sønnen Erik, som under aftensmaden fortæller sin far, at han heller ikke er interesseret i at komme ind i firmaet, da han hellere vil være atomfysiker. Da Mads har det svært, opsøger han doktor Hansen, for at få noget medicin at sove på. Han besøger også sin svigermor for at søge trøst.

Mads Skjern der keder sig i sin kones fravær, inviterer Agnes Jensen hjem til middag. Da Agnes er ved at gå hjem bryder Mads sammen og fortæller om hans problemer med børnene og konen, som er rejst. Han får det dårligt og går i seng.

Lauritz Jensen er opstillet som folketingskandidat for kommunisterne, men med en halvering af mandaterne ved valget, bliver der ikke plads til Lauritz. På Agnes Jensens opfordring overtager Lauritz skrivemaskinerne og duplikeringsmaskinen og starter sit eget maskinskrivningsbureau.

Ingeborg Skjern vender hjem igen, da hun finder ud af, at Daniel har det godt og ikke behøver hendes hjælp. Da Mads Skjern har sikret sig, at alt igen kan blive som før, kommer han hurtigt ovenpå igen. Han får samtidig et brev, om at han udnævnt til svensk konsul.

Familien Varnæs afholder sølvbryllup for familien samt gamle og nye venner – selv Ingeborg og Mads Skjern er inviteret. Under Hans Christian Varnæs’ tale hentes Laura op i stuen, men da han i talen direkte henvender sig til familien Skjern, bliver det for meget for Laura, der forlader stuen.

Vist på tv:

2. januar 1982
26. maj 1985
25. maj 1990
16. maj 1998
25. juni 1998
5. maj 2007
2. marts 2013
3. marts 2013

Produktionsår: 1981