Valg af musik

Hej Lise

Hvem har udvalgt de mange fantastiske musikstykker, som forekommer i Matador – og hvilke overordnede kriterier er de valgt ud fra?

Tina Jensen

Kolding

Hej Tina

De fantastiske musikstykker blev udvalgt i fællesskab af mig og Erik Balling. For eksempel adagioen fra Morzarts 23. klaverkoncert, som er gjort til Elisabeths Friis motiv. Klavertrioen, som Elisabeth spiller med dr. Hansen og Kristen Skjern, er af Brahms. Kol Nidrai, som vi kun hører omtalt, da Elisabeth er blevet organist i kirken, er fra en jødisk hymne, instrumenteret af Max Bruch. Og selve Matador-melodien er som bekendt af Bent Fabricius Bjerre.

Om Brahms-trioen kan jeg i øvrigt fortælle, at den gik ind i folks bevidsthed i en sådan gad, at cd’en og lp’en blev udsolgt allerede mandagen efter, at melodien lød i episode 21. Det siger noget om, at den brede befolkning gerne vil lytte til klassisk musik, hvis den indgik i mere underholdende programmer i stedet for som nu, altid pop og rock.

Venlig hilsen Lise