Kære Lise Nørgaard
Er den i Matador omtalte provst C. C. Mejer og hans bog ‘Rejsen til Livets Kilde’ virkelighed eller ren fiktion?
Med venlig hilsen Janus
Kære Janus
Provst Mejer er ren fiktion som de øvrige personer i Matador. Provsten går igen i andre dele af min produktion, bl.a. i bogen ‘Volmer’ og i julenovellen ‘Julen er Hjerternes Fest’. Stærkt trængt vil jet tilstå, at provstens holdninger og hans selvretfærdige, indremissionske fremfærd er delvis inspireret af min barndoms og ungdoms provst i Roskilde, Skovgaard-Petersen. Hvis du vil vide noget om ham, er han, og det er ikke fiktion, nævnt i mine erindringer både første og andet bind, i originaludgaven af ‘Kun en Pige’ på side 257, i forbindelse med min konfirmationsforberedelse og hvad deraf fulgte. I ‘De sendte en Dame’, altså andet bind, huserer han på side 49.
Han havde det tilfælles med provst Mejer, at han udgav nogle kedelige bøger om sine valfarter. I Matador hedder bogen ganske rigtigt ‘Vejen til Livets Kilde, i det virkelige liv Landet, hvor Kilderne sprang’. Lighedspunkterne mellem fiktive provst Mejer og min inspirationskilde Skovgaard-Petersen var, at de stillede op hos boghandleren og signerede de eksemplarer, der blev brugt som konfirmations- eller andre gaver. Så kunne de nemlig ikke byttes. Øvv.
Ligheden hører op, når det gælder provstinderne. Jeg har – primært i Volmer – gjort provstinden til en harsk og selvgod dame. Skovgaard-Petersen var gift med en elskelig og sagtmodig dame. Hun var hans anden kone, efter at den første var gået fra ham et par små børn.
Nu, da jeg er i gang, kan du ligeså godt få hele historien med. Mange år efter, da jeg er ca. 70 år, skal jeg tale ved et ældre-arrangement i Birkerød. En nydelig herre, der var noget ældre end jeg, satte sig ved siden af mig og præsenterede sig som Skovgarrd-Petersen. Jeg spurgte, om han var i familie med hin domprovst i Roskilde, og da han sagde, det var hans far, fandt jeg en grimasse, jeg mente kunne passe, og svarede: – Det var Deres far, der konfirmerede mig.
Sønnens svar var meget direkte: – Han kunne ellers ikke lide børn, og han ødelagde min og min brors barndom. Det værste var ikke, at han tævede os for et godt ord, han tævede også vores kærlige stedmor. Sådan noget forvinder man aldrig! tilføjede han.
Havde jeg før haft nogen betænkelighed ved direkte eller indirekte at hænge domprovsten ud, forsvandt det nu ganske. Men selvom foredraget, jeg skulle holde efter kaffebordet, handlede om Matador, undlod jeg alligevel at komme med mine vanlige bemærkninger om, hvem der havde inspireret mig til provst Mejer. For det er jo sådan, at vi godt selv kan sige, at vores nærmeste er nogle dumme svin, men vi vil ikke høre det fra fremmede.
Det blev en længere udredning.
De bedste hilsner Lise Nørgaard