Mannheims

Kære Brevkasse

Jeg har et spørgsmål, som omhandler hr. Stein, som flygter til Sverige i 1943. Da han vender tilbage efter krigen, fortæller han Hans Christian Varnæs, at han under sit ophold i Sverige arbejdede for Mannheims. Spørgsmålet går nu på, hvad Mannheims er for en salgsvirksomhed, om det har eksisteret i virkeligheden, eller om det er det rene påfund?

Pernille Bæk, Køge

Kære Pernille

Mannheims er en bank og den var sandelig virkelige nok – og er det vist endnu. Den havde jødiske grundlæggere, og det var helt naturligt, at danske bankfolk, på flugt fra tyskerne som hr. Stein, prøvede lykken der under opholdet i Sverige. Hovedsædet var i Gøtteborg.

Kærlig hilsen Lise Nørgaard