I denne 5. del af sagaen går vi indenfor i de fantastiske interiører og kigger nærmere nogle af dem mange rekvisitter, som i allerhøjeste grad var med til at tegne det tidsbillede, som var med til at gøre Matador så populær.
Den danske svensker
Hovedmanden bag arbejdet med at skaffe de tidstypiske ting og sager var chefrekvisitøren Magnus Magnusson. Han blev født i Sverige i 1941 og har derfor aldrig oplevet og set en sjællandsk provinsby i 30’erne og 40’erne – hvilket ikke gør resultatet mindre imponerende. Da produktionen af Matador startede, var Magnus 37 år, og han havde på det tidspunkt allerede arbejdet i 14 år på Nordisk Film. Han var i filmkredse kendt som ‘Manden der kunne skaffe alt’ – lige fra veteranflyvere og -biler til gamle cigaretter og tændstikker.
Magnus Magnusson og hans hold af rekvisitører startede deres store arbejde med at gennemse aviser, blade og kataloger for at danne sig et billede af datidens hverdag. I Køge fik Magnus Magnusson et meget fint samarbejde med bymuseet, som stille de gamle årgange af Østsjællands Folkeblad til rådighed. De gamle aviser gav god besked om, hvad man købte, vidste og mente om verden dag for dag. Det var da også forsiderne fra denne avis, der senere i processen blev forsynet med et nyt hoved og kom til at hedde Korsbæk Tidende.
Leverandører
Arbejdet med at finde møbler, service, nips m.m. til de 47 interiører var selvsagt et enormt arbejde. Som verdens ældste eksisterende filmstudie havde Nordisk Film selv en lang række historiske rekvisitter – primært fra stumfilmens dage i 20’erne og 30’erne. Denne enorme samling af rekvisitter var langt fra nok – 80% af de ting, som blev brugt under Matador-optagelserne, blev lejet ude i byen. Erik Balling fortæller her om et af indkøbene:
Da spisestuen skulle møbleres, bad Magnus Magnusson mig komme ned på scenen og se på et møblement, han havde hentet hjem. Han viste mig så den prægtige, herskabelige spisestue i birketræ med buffet og skænk og det hele, som han havde fundet. Det var ingen tvivl om, at den passede fremragende til formålet. Den var traditionel, men samtidig markant i sin fornemme, håndværksmæssige kvalitet. Problemet var, at vi ville være sikre på at kunne bruge den igen, næste gang vi skulle rejse dekorationen, ville være nødt til at købe den. Normalt lejer vi møbler og store rekvisitter af møbel- og antikvitetshandlere, betaler en procentsats af værdien og afleverer tingene igen efter brugen. Det samme kunne vi også med spisestuen, men vi kunne ikke få garanti for, at den ikke var solgt videre, når vi skulle bruge den igen. Ud fra en klar fornemmelse af den betydning, Varnæs’ spisestue ville kunne få for historien, besluttede vi at købe spisestuen, selvom der faktisk ikke var plads til det på budgettet. ‘Historien om Matador’ (Lise Nørgaard og Erik Balling. Danmarks Radio, 1989)
Mange ting blev også lånt eller købt på museer, loppemarkeder, dødsboer eller hos venner og familie. Da serien først begyndte at gå over skærmene, fik holdet bag Matador mange henvendelser fra folk, som var villige til at levere ting, så de kunne være med til at tegne tidsbilledet.
Bankerne
En anden af seriens fantastiske og tidstypiske rekvisitter fandt man i den gamle familiebank Korsbæk Bank. Erik Balling fortæller:
Indretningen af Korsbæk Bank med pultene og de autentiske kontobøger, udlånt af Handelsbanken, var et vidne om Magnus’ fine forbindelseslinjer, som skulle komme til at spille en stor rolle for autenticitet og troværdighed i miljøerne. ‘Historien om Matador’ (Lise Nørgaard og Erik Balling. Danmarks Radio, 1989)Handelsbanken var også den største bidragsyder til den konkurrerende og mere moderne bank – Omegnsbanken. Alt lige fra regnemaskiner, kasseapparater, skilte til småting som blækhuse, stempler, valutaomregner, pengesedler og checks blev venligt udlånt fra Handelsbankens arkiver.
Ting som skulle bruges i et større antal, var man nødt til at producere selv, som eksempelvis Omegnsbankens Ping-sparebøsser (fra Storm P. tegneserie ‘Ping og Peter’), som skulle få Korsbæks børn til at sætte spareskillingerne ind hos byens nye bank.
Forbrugsting
Større og finere ting fra 30’erne og 40’erne var forholdsvis lette at skaffe, men det var straks sværere når det gjaldt dagligdags forbrugsting fra perioden. Ting som skurepulver, sæbepakninger, tøjklemmer, tændstikæsker m.m. var stort set forgået over årene så i mange tilfælde, var man tvunget at genskabe dem på ny.
Mælkeflasker var til at få nemt få fat i, da de med årene var blevet samlerobjekter, men de tilhørende kapsler lavet af aluminiumsfolie, var faktisk umulige at skaffe. Det skyldtes primært, at danskerne under 2. Verdenskrig afleverede dem til omsmeltning. Heldigvis fandt et mejeri en gammel rulle med aluminiumsfolie, så der kunne stanses nye tidsrigtige kapsler.
Den gamle grønne Tuborgflaske med ‘skuldre’ blev skaffet og sendt til bryggeriet for at blive fyldt op og ‘proppet’, så Oluf Larsen kunne bestille ‘det sædvanlige’ på Jernbanerestauranten. Sodavandsflasker med patentprop og sodavand i blev leveret af mineralvandsfabrikken Kosmos i Esbjerg.
De fleste af tidens cigaretter var gået op i røg, så man kontaktede American Tobacco, som blandt andet sendte en to originale pakker af datiden ovale Grøn Cecil.
Tidsindikator

En anden væsentlig rekvisit var lamperne. Der er nemlig hele tiden mindst en lampe på skærmen, og da lampemoden har ændret sig meget gennem årene, er de en god indikation af tiden.Nogle af de gamle telefoner er udlånt af Telefonhistorisk Samling, og så vidt vides kan telefonen på billedet ved siden af – fra Skjerns Magasin – ses på Telemuseet i København.
Auktion
Da de definitivt sidste optagelser af Matador i efteråret 1981 var overstået, blev der i B.T. – til fordel for Dansk Røde Kors – afholdt aktion over en lang række af rekvisitterne fra serien. Der var noget for enhver smag og pengepung. Man kunne eksempelvis byde på familien Skjerns hvidmalede spisestuemøbler med gulddekoration til en mindste pris på 15.000 kr. eller et bundt Korsbækaviser (Korsbæk Tidende og Korsbæk Social Demokrat) til den nette sum af 50 kr.
Det betød, at en masse af rekvisitterne fra alle tiders tv-serie kom i hænderne på interesserede og gavmilde privatpersoner og virksomheder.
De største samlinger af rekvisitter fra Matador findes i dag på Nordisk Films lager og på rekvisitlageret Scanprox. Hos sidstnævnte er det eksempelvis muligt at leje fru Fernando Møhges rullestol, hvis man vil godt op og køre.