Matador-projektet var skudt i gang, byen havde fået sit navn og handlingen var forudbestemt til at foregå et eller andet sted op den sjællandske kyst. Næste opgave bestod i at lokalisere de omgivelser, som skulle udgøre provinsbyen Korsbæk. Om det arbejde fortæller Erik Balling således i bogen ‘Historien om Matador’:
‘..Vi var ikke i tvivl om, hvad vi skulle lede efter. Lise Nørgaards beskrivelser stemmer nøje overens med de billeder, jeg kunne fremkalde fra min barndom i Nyborg og ferierne hos mormor i Svendborg og moster i Korsør, så referencerne var i orden. Spørgsmålet var om det var muligt at finde et gadeparti, som uden overstigelige vanskeligheder lod sig føre tilbage til sit udseende i trediverne, og som ydermere lod sig holde under kontrol et par år.’Erik Balling: Historien om Matador (Danmarks Radios Forlag 1989)
Den hårde kerne, som udover Erik Balling bestod af produktionschefen Bo Christensen, scenografen Henning Bahs, rekvisitøren Magnus Magnusson og første assistenten Tom Hedegaard, blev sat på den svære opgave. Balling fortsætter:
‘Vi kendte alle sammen Sjælland temmelig godt og havde forskellige forestillinger om, hvor det måske kunne lade sig gøre. Men for at få rigtig klarhed over det, endte det med, at Magnus satte sig for i løbet af nogle dage at køre til samtlige købstæder og større byer på Sjælland og Lolland-Falster. Han kom hjem med en stor stak fotografier, som blev sat i sammenhæng og orden. Vi studerede dem grundigt og tog også sammen til et par af de byer der kom nærmest, for at vurdere mulighederne på stedet. Problemerne var mange, af den simple grund at alle byerne jo efter evne var fulgt med tiden.Mange steder var husene og geografien der stadigvæk, men facaderne var moderniseret med hård hånd og lod sig næppe føre tilbage uden store omkostninger. Hertil kom så gadelygter, lysreguleringer, trafikskilte og tv-antenner. Da vi gjorde status, måtte vi se i øjnene, at vi selv under de bedst opnåelige betingelser i en eksisterende gade måtte gå alvorligt på kompromis med vore forestillinger om en høj grad af troværdighed også i det eksteriøre miljø.’
Alle disse faktorer betød, at man i stedet valgte at bygge et gadeparti op helt fra bunden på terrænet bag scene 5 på Nordisk film. Denne beslutning bevirkede en stor overskridelse af det i forvejen rekordhøje budget, men heldigvis var troen på projektet stor i DR’s ledelse. Bahs fik grønt lys og hans hold gik i gang med at planlægge og bygge gadepartiet, som senere kom til at udgøre Algade og Korsgade.
Professionelle brolæggere og vejbelægningsfolk blev sat til at asfalterede gaderne og lave rigtige fortove af fliser og kantsten. Facaderne til Korsbæk Bank, Damernes Magasin, Tøjhuset og de andre huse skyd langsomt op i 12 millimeter krydsfiner. Kulisserne var ren illusion og bestemt ikke bygget til at bo i. Gik man gennem en af byens døre eller porte, gik man ind i et telt af sort stof, som forhindrede dagslyset i at afsløre illusionen. De fleste af husenes detaljer var lavet af træ og plastic og Korsbæk Bankens flotte sandstensfacade var fremstillet af farvede flamingoplader.
Gadebilledet blev løbende forandret for at tilpasse sig tidsbilledet og handlingen i serien. Eksempelvis blev Damernes Magasin afløst af Omegnsbanken og Mads Skjerns manufakturforretning skifter af flere omgange udseende i takt med udvidelserne. Krigstiden satte også sit store præg på gadebilledet – vinduerne blev mørklagte, gadelamperne blændet og kantstenene malet hvide.
Hver vinter, under de 4 år, hvor optagelserne stod på, blev alle ruder, gardiner og pynt pakket ned og opbevaret i Nordisk Films lagerbygninger. Kulisserne stod indtil vinteren 1981, hvor en orkan jævnede byen med jorden og fejede alle spekulationer om en eventuel forsættelse af banen.
Klunseren og veteranbilssamleren Børge Kaa var efterfølgende på pletten og fik lov til at save kulisserne op og tage dem med hjem. Børge Kaa fyrede i næste 2 år med det berømte krydsfiner fra Korsbæk Bank, Damernes Magasin, Skjerns Magasin og de andre kulisser fra Korsbæk.
Hold øje med næste del af Korsbæk-sagaen, hvor vi tager rundt på Sjælland for at finde de bygninger, som kom til at stå model til de forskellige huse rundt om i Korsbæk og omegn.
