Episode 1 foregår i 1929. En anden seer skriver her på siden under overskriften “Et lidt for hurtigt tidsskift” at “(da) manufakturhandler Arnesen læser Korsbæk Tidende til morgenkaffen er datoen på avisen lørdag den 3. februar 1929. I den efterfølgende scene på Jernbanerestauranten er “Røde” ved at læse Korsbæk Social-Demokraten, som er dateret mandag den 28. april 1929.”
Om Arnesens avis (1m38s): Både “Lørdag den” og “Februar” ses tydeligt i den restaurerede udgave. Jeg kan hverken tyde datotallet eller årstallet. Den 3. februar faldt på en lørdag i 1923 og igen i 1934, men ikke i nogen år derimellem. Den 2. februar var imidlertid en lørdag i 1929.
Om Rødes avis (3m02s): Her er avisens nummer- og datolinje tydelig “Nr. 116 Mandag den 28. April 1929”. Men her er til gengæld flere ting galt: den sidste mandag i april måned 1929 var den 29., ikke den 28. Det passer så fint med at Stauning havde vundet valget den 24. og danner regering den 30. Men mandag den 29. april 1929 var årets dag nummer 119, så med mindre Korsbæk Social-Demokraten havde sprunget tre dage over på årets første fire måneder, så passer “Nr. 116” heller ikke.
En anden ting er, at instruktøren komprimerer tid i disse introduktionsklip. Det er tydeligt morgen hos Arnesens og i Damernes Magasin, Vicki er i natkjole, butikken åbnes, Arnold sendes ud for at lufte skødehunden. Men samtidig kører Maude og H.C. Varnæs ud af deres port (2m29s), og de er på vej til stationen. Her er klokken 12.20, da grisehandler Larsen parkerer (2m52s), og Boldt siger “der er 12.30 til Næstved” (3m24s), før Maude og H.C. ankommer kl. 12.23 (3m39s) for at hente Elisabeth og de to børn.
Martin B