Vi sætter nu jagten ind på at finde frem til Danmarks Matadorby nr. 1.
I den forbindelse har vi brug for din hjælp til at nominere de byer, som skal have mulighed for at komme i betragtning.
For ikke at fremhæve bestemte byer fra starten vil vi blot opfordre til, at du giver din mening til kende på vores Facebook-side på dette link. Det kan være på grund af byens beliggenhed, bygninger, personer, konkrete locations fra serien eller en helt anden årsag. Måske minder din lokale cykelhandler dig om Nielsen fra Korsbæk. Eller måske har din by en Algade, en Postgården eller et andet lighedstræk med Korsbæk.
Fortæl os hvilken by, der skal have titlen “Danmarks Matadorby” og begrund dit valg. Ingen byer er for små til at komme i betragtning. Alle, der har en god begrundelse eller historie, deltager i lodtrækningen om et gavekort på en rundvisning i Korsbæk på Bakken for 2 personer med efterfølgende frokost på Postgården (værdi i alt kr. 700,-).

Som ekstra præmie til den mest finurligt begrundede nominering giver vi også et eksemplar af “Korsbæk” – spørgsmålsspillet med over 1.500 spørgsmål om Matador (værdi i alt kr. 299,-).
OBS: Sidste frist for nomineringer var søndag den 11. juni.