I anden del af artiklen kigger jeg nærmere på udvalgte bøger, tv-serier og film, som Lise Nørgaard og holdet bag ‘Matador’ med stor sandsynlighed kan have hentet inspiration til ‘Matador’ fra.
Idealister
I 1941 skrev Hans Scherfig en roman med titlen ‘Idealister’, men da han blev fængslet den 22. juni af den tyske besættelsesmagt, udkom bogen først efter befrielsen i 1945. Grunden til at ‘Idealister’ bringes op her er, at bogen har den del lighedspunkter med ‘Matador’. Historien foregår i 1938 og udspiller sig primært i en sydsjællandsk landsby i nærheden af Præstø. Bogens hovedperson er født i Thy og som 21-årig åbner han sin egen forretning i en sjællandsk provinsby.
Det var en lille beskeden butik, hvor husmødrene kunne købe deres kantebånd og bændler og de solide klokker af ægte jydsk uld. Den lille butik voksede, og snart måtte der åbnes en filial i en anden by. Efter nogle års forløb havde han manufakturforretninger i snart sagt alle sjællandske provinsbyer. Snart erhvervede han Præstø Klædefabrik, som han senere ombyggede og udvidede. Trikotagefabrikkeren i Store-Heddinge og Køge, knapfabrikken i Vordingborg, Næstved Bomuldsspinderi og meget mere. […] Han var medstifter og bestyrelsesmedlem i Præstø Lånekasse, Sydsjælllandsk Kreditforening og en række provinsbanker. […] Han anlægger et hør-skætteri og bestemmer, at der skal tilsås arealer med spind-hør til næste år. […] Var meget interesseret i den indre Mission. Han var blevet strengt opdraget i sit fattige barndomshjem. Og da rigdommen kom til ham, skænkede han betydelige beløb til kirken og missionsarbejdet. […] Han var engang en simple uld-jyde, som gik på landevejen med sin bylt.
Ovenstående citater kunne godt have været et oplæg til figuren Mads Andersen-Skjern fra ‘Matador’, men det er faktisk beskrivelser af en anden Skjern – nemlig hovedpersonen C. C. Skjern-Svendsen fra ‘Idealiser’. Som den belæste kvinde Lise Nørgaard er, er der stor sandsynlighed for, at hun har læst ‘Idealister’. Hun har sikkert læst den mange, mange år før, hun overhovedet har tænkt på ‘Matador’, men måske har Scherfigs bog ubevidst ligget i Lise Nørgaards baghoved, da Mads Skjern blev til i slutningen af 70’erne – lighederne er ihvertfald slående.
Det bør afslutningsvis lige nævnes at bogen ikke generelt kan sammenlignes med ‘Matador’, da store dele af bogen udspiller sig i okulte miljøer i 30’ernes København.
Herskab og tjenestefolk
Den populære engelske tv-serie ‘Upstairs, Downstairs’, kan meget vel have været et forbillede for Lise Nørgaard og ‘Matador’. ‘Herskab og tjenestefolk’ er en historisk tv-serie som udspiller sig i årene 1903-1930 og omhandler livet i et herskabshus bestående af to adskilte verdener – herskabet ovenpå og tjenestefolkene nedenunder.
Matador starter stort set, hvor ‘Herskab og tjenestefolk’ slutter og beskrive ligeledes livet hos henholdvis borgerskabet og de tjenene ånder. I ‘Matador’ er skellet mellem folkene oppe og folkene nede mindre, hvilket bør ses i lyset af tidsforskellen og den victorianske livsstil, som prægede England i starten af århundredeskiftet. Lauras liv og hendes forhold til sit herskabet er nok det, der minder mest om livet på Eaton Place. Begge serier udmærker sig udover det gode manus også for de detaljerede miljøtegninger og de omhyggeligt indpassede historiske begivenheder. Disse kvaliteter har uden tvivl haft en medvirkende årsag til, at de to serier har opnået stor international anerkendelse og popularitet. Som et kuriosum bør det nævnes, at ‘Herskab og tjenestefolk’ blev sendt på dansk tv første gang i årene 1976-78, hvilket er den periode, hvor det må formodes, at ‘Matador’ blev til inde i Lise Nørgaards og de andre forfatteres hoveder.
Læs eventuelt mere om ‘Herskab og tjenestefolk’ på www.updown.org.uk
Affæren i Mølleby
Mit sidste bud på en mulig inspirationskilde går mere på holdet bag produktionen af ‘Matador’. I 1976 producerede Nordisk Film Morten Korch-komedien ‘Affæren i Mølleby’, som tidligere er blevet betragtet som en art forstudie til ‘Matador’. For det første er det mange af de samme folk, der stod bag de to produktioner – eksempelvis Erik Balling (manus), Henning Bahs (manus), Tom Hedegaard (instruktion og manus), Claus Loof (foto) og Magnus Magnusson (rekvisør). For det andet blev en del af skuespillerne i filmen senere brugt som centrale figurer i ‘Matador’ – eksempelvis Elin Reimer, Ove Sprogøe, Arthur Jensen, Karl Stegger og Poul Richhardt. For det tredje og mest væsentlige udspiller filmen sig i en sjællandsk provinsby i 20’erne, hvilket betød, at man på Nordisk Film kort tid inden kæmpeprojektet ‘Matador’ blev søsat, fik gode erfaringer med at skabe og finde tidens kulisser, rekvisitter og kostumer. Kaare Schmidt sammenligninger i bogen ‘TV i 70’erne’ de to produktioner og skriver blandt andet således:
Affæren i Mølleby er en meget seværdig og atypisk Morten Korch-film. Den er nemlig ikke ført frem til samtiden, bedre produceret og mere kompliceret end sine forgængere fra ASA-film. Filmen markerede 100-året for Morten Korchs fødsel og 70-års jubilæum for Nordisk Film, som ikke tidligere har produceret Korch-film.