Ja, Matador den har alt

Afledt af Matador-seriens sidste replik og det faktum, at historien om livet i Korsbæk har alt, hvad man kan forlange af en tv-serie, vil vi prøve at kaste lyse over, hvad der har gjort Matador så unik og populær.

DR’s succesformel

DR har siden Matador brugt serien som formel for, hvordan man skal strikke en succesrig tv-serie sammen. DR’s grand old man og producent for tv-drama Sven Clausen siger blandt andet således:

“… for at dramatik virker på skærmen, skal der være en tilstrækkelig mængde identifikation og en tilstrækkelige mængde fascination. Det er de to dramaturgiske værktøjer, jeg oftest tager frem og bruger som lakmusprøve på, om en serie fungere godt nok.”

Specielt Matadors store og forskelligartede persongalleri med et hav af identifikationsmuligheder, har været en medvirkende årsag til at så mange seere har følt sig tiltrukket af serien.

Matador og Minerva-modellen

DR’s dramachef Ingolf Gabold lavede i 1989 med udgangspunkt i Minerva-modellen en oversigt over, hvordan Matadors brede appeal i beholdningen hænger sammen med det lige så bredt sammensatte persongalleri.

Modellen deler befolkningen op i følgende 4 segmenter, som kort kan beskrives med følgende ord:

  • De blå: Prestige, tro på sig selv og resultatorientering
  • De grønne: Engagement, principfasthed og fællesskabsorientering
  • De rosa: Tradition, familie og det nære miljø
  • De violette: Praktiker, signalværdi og spænding
Minervamodellen

Oversigten viser tydeligt, at Matadors persongalleri er fint repræsenteret i alle 4 segmenter. Fordelingen er ekstra imponerende set i lyset af, at Matador er skabt, længe før tv-producenter og markedsføringsfolk fik øjnene op for denne måde at inddele og målrette serier og produkter på.

I Matador er persongalleriet blevet til ud fra fortællingens nødvendighed og ikke ud fra en beregnende strategi om at skabe karakterer, som repræsenterer de samme værdier som i befolkningen.

Andre elementer

Matadors succes afhænger naturligvis også af mange andre faktorer, som er gået op i en højere enhed. I bogen ”Fra Riget til Bella” nævner Sven Clausen en række elementer, som man i dag er meget opmærksom på i forbindelse med produktion af nye tv-serier. Mange af disse elementer er Matador indbegrebet af, selvom man på det tidspunkt ikke var så opmærksom på deres betydning for produktionens succes.

Indledningsvis kigger kan nøje på, hvorvidt en idé til en tv-serie har en vision – altså have noget på hjertet.

Et andet vigtigt element er castingen, hvor det rette miks mellem kendte og ukendte skuespillerne spiller en væsentlig rolle. De kendte og populære skuespiller er med til at skabe gensynsgæld hos publikum, imens de ukendte kan fremme identifikationen hos karakteren.

Inden for samme genre fremhæver Sven Clausen også begrebet likeable characters, som han beskriver på følgende måde:

”Det vil sige mennesker, som man kommer til at holde af. Der må også gerne være en skurk som … vi kan have en negativ identifikation med, men som helhed skal seriens cast være nogle, vi gerne vil invitere ind i vores stuer …”
Det er på mange måder bemærkelsesværdigt, at en snart 30 år gammel serien har været så fremsynet, at den i dag er et forbillede for mange nye tv-produktioner, som ønsker at skabe sig en lille flig af Matadors store succes og popularitet.

Share