Falkeøjne, røntgenblik og ridser i lakken

Noget af det der kendetegner Matador er den omhu og præcision, folkene bag serien har lagt for dagen. Replikker, rekvisitter og kostumer var nøje udvalgt og udført under Ballings kyndige ledsagelse. Denne vedvarende perfektionisme var årsagen til det autentiske tidsbillede, som serien i høj grad huskes for.

Fordi Matador var så perfekt udført, gik der sport i at finde fejl i serien. Vi tilsluttede os for et par år siden den feje leg, og det er efterhånden blevet til en del artikler med resuméer vedr. de småfejl, der er begået i løbet af seriens 30 timers spilletid.

For overblikkets skyld, og fordi der fortsat tikker en mail ind i ny og næ med nye observationer, har vi valgt at viderebringe vore egne og vore brugeres skarpe observationer af uregelmæssigheder på denne side.

NYHED: Lamborgs deroute overdrevet

Når vi hører om Lamborgs deroute med domme og konfiskationer efter krigen er det frit opspind. INGEN større entreprenører blev dømt i dette efterspil – endsige fik konfiskeret noget. Dette skyldes at alle større entreprenører oprindeligt nægtede at påtage sig arbejde for værnemagten. Først da den relevante minister nærmest vred armen om på entreprenørforeningen og tiggede dennes medlemmer om at påtage sig arbejdet for tyskerne, da der ellers ville blive indforskrevet slavearbejdere fra Tyskland, påtog man sig nødtvungent arbejdet. Der var da samtidig en stor arbejdsløshed i Danmark. Dette var naturligvis ført til protokols og kunne dokumenteres i efterspillets retsopgør, til kommunisten højesteretssagfører Madsens store fortrydelse. Han nedlagde da også sit hverv i protest. Mere herom kan læses i Ditlev Tamms doktorafhandling i to bind som minutiøst gennemgår såvel sagerne vedr. offentligt ansatte som det private erhvervsliv.
Mvh. Søren

NYHED: Fejl i afsnit 17

Afsnit 17, 17 min og 50 sek: Vi mener at have fundet en moderne vindmølle i horisonten. Mads og Kristen ser på det stykke jord, hvorpå Mads påtænker at bygge sin fabrik. Der vises billeder ud over jernbanen og området. Til allersidst i klippet, i et kort øjeblik, ses en 3 vinget vindmølle i øverste højre hjørne. Det var vel mest normalt at have 4 vinger på de store møller og kun 2 på de små elproducerende vindmøller. I samme klip ses en stor mast. Det er vel en tv eller antennemast.
Mvh. Kren og Maryna

NYHED: Fejl i afsnittet om 9. april

Man har brugt en (formodentligt 1 tons British Bedford lastbil, og monteret en Mercedes stjerne på den, Bedford er så karakteristisk meget anderledes end en Mercedes og var let at afsløre. Tyskerne brugte fremdeles Opel blitz lastbiler…
Mvh. Jens

NYHED: Gaderummet i Algade

Varnæs’ nabo i Algade er en barbersalon som har nummer 6. Så må Varnæs bo i nummer 4. Mads Skjern køber Algade 14, hvilket i sig selv er mærkeligt de huset ligger i begyndelsen af gaden. Varnæs og barberen bør bo i ulige numre, da de ligger på venstre side når man starter ved de laveste numre.
Mvh. Winnie

NYHED: Teleporteret til gallamiddag

I afsnit 4: Maude og Hans Christian bliver teleporteret over til Postgården, da de skal til gallamiddag i borgerforeningen. Fra Varnæs forlader huset og til Kristen ringer og siger at Maude ikke er ligeså bemærkelsesværdig som Elisabeth, går der kun 21 sekunder.
Mvh. Becca

NYHED: Sprøjtespor…

I de år som matador fra 1929 til 1948 gælder, skal der ikke være sprøjtespor i korn markene som vi ser det.
Mvh. Knud Erik

Hvorfor er lykken så lunefuld?

I et af afsnittene fra 1935 høres i radioen på Jernbanerestauranten “Hvorfor er lykken så lunefuld”, men den blev først skrevet i 1937.
Mvh Dorthe

Elisabeths fremtidssikrede lampe

I Elisabeths lejlighed står en lampe med plisséskærm. I vindueskarmen ved grammofonen, hvorpå Kristen spiller Leo Mathisen. Tilsyneladende en Le Klint lampeskærm. Året er 1929 eller 1930. Fra leklint.dk: Fortællingen om LE KLINT starter helt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet, hvor den første plisserede lampeskærm blev foldet af arkitekt og civilingeniør P.V. Jensen-Klint til en petroleumslampe, som han ligeledes havde tegnet. Hele familien Klint inklusive sønnerne Tage og Kaare Klint og en lang række gode venner syslede herefter med at forfine skærmen, der i disse år var den faste gave fra Klint-familien til familie og venner. Tage Klint, som var en kreative iværksætter, valgte i 1943 at gøre Klint-familiens husflid og folderi til egentlig forretning. Han tilføjede også de oprindelige Klint-skærme en afgørende detalje, nemlig den unikke gribekrave. Lampen kan altså tidligst være blevet produceret i 1943.
Mvh. Marianne

Pelleteret svinefoder

I første episode fodrer grisehandleren sine grise med pelleteret foder. Det var femogtredive år før alle andre kunne gøre dette.
Mvh. Niels

Synkrone flyttelæs

I afsnit 16 forlader Laura familien Varnæs for at blive kogekone, for så senere i samme afsnit at vende tilbage. Det er Røde, som både henter og bringer Lauras møbler på en vogn. Som jeg ser det, så er de 2 flyttelæs helt identiske på både fraflytning og tilbageflytning. Stolen ligger samme sted på kommoden og knuden på rebet er også samme sted. Men Lauras møbler har jo været af vognen…
Mvh. Peter

Det røde plys er nyere

I et af de første afsnit er der et dukkehus ejet af Varnæs datter .. Der er hvide dukkehusmøbler med rødt plys… De blev først fremstillet i 1960’erne.
Mvh. Helle

Håndsving holder ikke

I episode 4 ser man i biografen, at operatøren driver kinomaskinen med et håndsving, samtidig med at der er lyd på tegnefilmen, som Kristen og Elisabeth ser. Dette er ikke realistisk, da filmen skal bevæge sig meget mere jævnt end man kan sikre med et håndsving, når der er lyd på filmen. Ved overgangen til talefilm i 1929, blev de fleste gamle stumfilmsmaskiner ombygget til talefilm, og fik samtidigt sat motor på.
Mvh. Flemming

Hov, en walkie-talkie…

Flere brugere har bemærket:
I scenen hvor Møhgerne passerer broen i episode 4 har opmærksomme brugere gjort opmærksom på, at der er en walkie-talkie på broen.

De finske børn

Skjold Hansen bliver  ramt af et apoplektisk anfald på befrielsesaftenen, hvilket blandt andet gør ham til en rar mand. Kort tid efter ser man ham i banken sammen med deres finnebarn Siri. Jeg synes kun, at det kan opfattes sådan, at de har fået det finnebarn, efter han blev syg 4.maj; men alle børnene fra Finland kom under krigen.
Mvh. Birgit

Markisen var flænget

I afsnit 3 (Skiftedag) kan man 13 min og 25 sek inde i afsnittet se, at markisen er revnet inden Arnold trækker den ud. Så Arnold er ikke den skyldige 🙂
Mvh. Morten

Togteknik

Lokomotivet DSB D 826 havde ikke trykluftsbremser i 1930, først efter anden verdenskrig fik DSB lokomotiver trykluft monteret.
Mvh. Niels

“Side 9”-pige i Korsbæk

Er jeg den eneste, som har opdaget en “side 9 pige” i Matador? I afsnit 5 lige omkring Albert Arnesen er i banken for at tale om sin situation, sidder en ansat i banken med en avis, hvori der er en nøgen kvinde afbildet, med teksten “Det er saadanne fotos vi præmierer”. Ret sjovt, da det nok ikke var sådan det foregik i 30-erne.
Mvh. Utzon, Vanløse

En lidt for moderne lås

Det er ligner en “moderne” Ruko lås der sidder på døren ind til Sølyst i fjerde afsnit, et godt stykke over den oprindelige lås.
Mvh. Claus

Hvornår startede skolen?

Skjern er henne for at aftale optagelse i privatskolen. Skolens ejer slutter samtalen med at sige, at skoleåret begynder midt i august, men da jeg begyndte i skole i 194o var skoleåret 1. april til 31. marts.
Mvh. Charlie

Forkerte nummerplader

Nummerpladerne, der ses i afsnittene fra 1929-30, er af typen med politisymbolet (hånden – handsken med øjet), den type nummerplade blev først indført 1-10-1930.
Mvh. Peter

Forkert kasket

Både Peter og Ole har været venlige at gøre opmærksomhed på en uregelmæssighed omkring Lauritz Jensens hovedbeklædning…
Lauritz “Røde” Jensen er fra begyndelsen (1929) af Matador ansat ved “banen” som stationsbetjent og bærer naturligvis uniform. Men han er noget forud for uniformsreglementet, da han (og samtlige hans kolleger på samme niveau) bærer kasketter af “pilottypen”. DSB indførte først denne type kasket i 1954. Togføreren vi ser i 1. og 4. afsnit er mere korrekt påklædt.
Mvh. Peter

Rødes jernbanekasket er forkert. Den model, har bærer, blev først indført i begyndelsen af 60erne. Indtil da var statsbanernes hovedbeklædning af en type der minder om de franske.

Mvh. Ole

Et lidt for hurtigt tidsskift

I den første episode i starten hvor manufakturhandler Arnesen læser Korsbæk Tidende til morgenkaffen er datoen på avisen lørdag den 3. februar 1929. I den efterfølgende sceneskift til jernbanerestauranten er “Røde” ved at læse Korsbæk Social-Demokraten, som er dateret den mandag 28. april 1929. Noget af et tidsskift vil jeg sige.

Mvh. Peter

Billedet var slet ikke malet på det tidspunkt

Jeg har opdaget en af en fakta-fejl, som der ellers kun er få af i Matador. Til Agnes og Rødes bryllup synger Røde sangen om de tre musikanter. Bag ham er en kultegning af Aage Sikker Hansen (billedet optræder også senere i deres hjem). Brylluppet er i 1935… Jeg har samme billede, og det er altså først malet i 1936.

Mvh. Britt

Dr. Renaults Fristelser…

Jeg bemærkede en pudsighed i syvende afsnit af Matador, som jeg ikke har set omtalt noget sted. I scenen med avisartiklen om fru Fernando Møhge, kan man hvis man zoomer ind på avisen se, at artiklen slet ikke handler om hende, men derimod om Johannes V. Jensens roman “Dr. Renaults Fristelser”!

Ud over at må siges at være et sært akkompagnement til overskriften og Fru Fernandos foto, er det også en anakronisme, idet bogen først udkom i 1935, to år efter at afsnittet finder sted.
Underligt nok kan Røde alligevel læse Møhge-citater op fra artiklen. Det kan være han er ordblind i svær grad 😉
Mvh Kristian

Bag om Aksel Larsen

I “Skiftedag” (3. episode) oplyser Røde, at han læser en artikel, skrevet af en mand fra Odense, som er ved banerne på Fyn – Aksel Larsen. Episoden skal  foregå i 1930. Aksel Larsen begynder ganske rigtigt som trafikelev ved banerne på Sydfyn men forlader  jobbet og flytter allerede i 1918 til København – hvor han altså bor i 1930.
En pudsig detalje er, at Larsens driftsbestyrer på de Sydfynske jernbaner, J. Stensballe, senere bliver Larsens politiske modstander på tinge. I afsnittet, Skiftedag, 1930, var Larsen året forinden kommet tilbage efter godt tre et halvt år års skolingsophold i Moskva. Larsen blev udpeget til opholdet pga. sine dygtige sprogkundskaber, som han erhvervede på Mulernes legatskole. Efter sin hjemkomst til Danmark bliver han en markant skikkelse i den voksende arbejdsløshedsbevægelse, inden han vælges til folketinget for DKP i 1932.
Venlig hilsen Henrik

Oberst Hachels skulderbånd

I episode 11, er Oberst Hachel i teateret med doktor Hansen. Da han går ind i teateret har han ikke noget på skulderen, men da han kort tid efter sidder i restauranten med doktor Hansen og venter på Vicki, har han pludselig fået noget på skulderen – bemærket af min mand som ellers påstår, at han ikke gider se Matador.

Birgitte Tykskov Marcussen (Frederikssund)

Skjerns Magasin er flyttet

I 2. episode forklarer Mads i banken, at han har købt ejendommen Algade 14, i en senere episode køber han naboejendommen for at udvide butikken. I starten af episode 7, ser man et skilt på gavlen af hjørnebygningen, men der er adressen på Skjerns Magasin Algade 2.

Lars Rasmussen (Herning)

Den store 1. verdenskrig

Der har indsneget sig en fejl i nedenstående replik, hvor Misse i 16. episode fortæller om hendes mors foranstaltninger i tilfælde af krig: ’I hendes slægt har de altid gravet ned, når tyskerne kom. Nu forlanger hun også, at vi skal købe petroleum og klipfisk. Det købte hun også før 1. Verdenskrig’
I 1940, hvor replikken er fra hed krigen fra 1914-1917 ikke 1. Verdenskrig – men ’Den store krig’. Det var først efter at amerikanerne gik ind i krigen den 7. december 1941, at man begynder at omtale de to krige som 1. og 2. Verdenskrig.

Jens Tommerup (Haslev)

Smoking og kjole i hvidt

Ved finere middage i en familie som Varnæs’ kommer herrerne i smoking, damerne i lange kjoler, men drejer det sig om de virkelig store fejringer, konfirmationer, bryllupper og lignende fester, forbundet med kirkelige handlinger, er påklædningen kjole og hvidt. En af de fejl, jeg selv har fundet i Matador, findes i episoden om Daniels konfirmation, hvor herrerne, med Mads i spidsen, er i smoking. På dette tidspunkt har Mads Skjern, der vil op i samfundet, for længst lært, at ved konfirmation er man i kjole og hvidt og skulle man ikke eje en sådan mundering, må man hellere trække i mørkt tøj.
Lise Nørgaard (fra bogen “Lauras Gæstebud”)

Sound of spilledåse

Folkene bag Matador har lavet en fejl i 12. episode, hvor Kristen får en spilledåse af Iben. Spilledåsen, Kristen får og åbner, spiller Edelweiss, en lille melodi skrevet af Rodgers & hammerstein til “Sound of Music” der fik premiere på Broadway i 1959, så melodien er fejlplaceret i 1936.
Bo V. Rasmussen

Eksprespost

I episode 15 får Violet Vinther et brevet med et billede af hendes barnebarn Hansi. Da hun tager brevet ud af konvolutten, kan man se at brevet er dateret til 1947, ca. syv år for tidligt i forhold til det pågældende afsnit.
Søren Gaarden (Aalborg)

Rod i regnskabet

I episode 22 ser vi Agnes sidde i systuen, og lægge en talrække sammen. Hun skriver facit kr. 288,40, men det rigtige er 428,40.

Det er lønninger hun lægger sammen, så det er måske derfor forretningen går så godt?

50,40
50,40
42,00
50,40
50,40
50,40
50,40
42,00
42,00
288,40 (428,40)
Annette Hansen (Valby)

Tidløse glas

I 1. episode, til middagen hos Varnæs, er der dækket op med “Blå Vifte” fra den Kongelige porcelænsfabrik, og “Gisselfeldt” glas fra Holmegaard.

Problemet er bare, at disse glas først er produceret fra 1933, og da Matador begynder i 1929, stemmer det ikke overens.

Anders Jørgensen

Salmer og skilderhuse

I 16. episode er det glippet ikke mindre end 2 gange. I Holmens Kirke, hvor Laura hædres for 25 års tro tjeneste, ser man et opslag med de salmenumre, som skal synges under ceremonien. Problemet er bare at numrene stammer fra den nye salmebog, som ikke fandtes i Matador-årene. Da Laura, Agnes og hendes søn Aksel efter højtideligheden går til Amalienborg for at se vagtskiftet dukker den næste fejl op. Skilderhusene på slotspladsen bærer Dronning Margrethe II’s monogram og ikke Kong Christians X’s, som jo regerede på den tid.

Fødselsdagsforvirring

I 7. episode bliver forvirringen omkring fru Fernando Møghes egentlige alder forværret af en uoverensstemmelse mellem 2 klip. I starten af episoden bliver datoen ‘den 27.’ nævnt i en samtale mellem Maude og Hans Christian om Møghes forestående fødselsdag. Under festlighederne i de varnæske stuer, ser man fødselsdagskagen med inskriptionen ‘6. november 1933′.

Gengangeren

Kirsten Hansen Møller spiller jo som bekendt rollen som maler Frede ‘Fede’ Hansens kone Marie. Men i 3. episode ses Kirsten Hansen Møller også i skikkelse af baronesse von Rydters stuepige Lily, som er med sin frue i byen for at købe tøj. Det kan selvfølgelig ikke helt afvises, at Marie Hansen har en tvillingesøster ved navn Lily, som tjener familien von Rydtger på Brydesø Slot.

Hurtige biler

I 1930 ankommer Aage Holmdal til Korsbæk sammen med sine venner fra København for at besøge Vicki. Problemet er, at han kommer kørende i en MG PA sportsvogn, som først blev produceret tre år senere.
Det samme gør sig gældende med Mads Skjerns Morris Six (årgang 1934), som vi ser ham og hans familie køre rundt i i 1932 (5. episode).

Fiduskunst

I 4. episode – på basaren arrangeret af damerne fra de højere kredse – køber Agnes Jensen et maleri på auktionen. Maleriet er malet af Maude Varnæs og har titlen ‘Aftenstemning ved Tord Sø’. Maleriet stifter vi bekendtskab med igen i 17. episode, hvor Agnes viser det frem, da hun har besøg af frk. Mikkelsen fra den private skole. Maleriet har et andet motiv og er derfor ikke det samme, som blev solgt på basaren i 4. episode. Maleriet fra 17. episode er til gengæld det samme, som i 23. episode er genstand for en fornøjelig samtale mellem Agnes og Ulrik Varnæs’ kone Maja.
Anniken Løvberg (Oslo)

Tidsforvirring

Den dag Kvik dør (i 17. episode), er også dagen, hvor der bliver holdt afskedsmiddag for Daniel, som har fået en læreplads i Hillerød. Kathrine ringer til Ingeborg og siger, at de ikke kommer fordi Kvik er død, og Larsen derfor ikke er i humør. Kort tid efter siger Fede til tjener Boldt på Jernbanerestauranten, at han ikke har set grisehandleren i 14 dage – siden det med hunden. I næste klip kommer Daniel for at aflevere en ny hund til Larsen – altså lige inden Daniel tager af sted. Hmmmmm?
Heidi Bidstrup (Albertslund)

Forkert retstavning

I 16. episode (1940) hvor Laura er med Maude i Holmens Kirken for at få sin medalje er der foreløbig fundet tre fejl (se artiklen ‘Ridser i lakken’ – link). Jeg har fundet én lille en mere.
I de få sekunder, hvor man ser tavlen med (de forkerte) salmenumre, står der øverst ‘Søndag Efter Påske’. Påske står med bolle-å (i stedet for dobbelt-a), som første blev indført i dansk retstavning i 1948.
Morten Nielsen, Århus

Klientkontoen

Det er forkert, når Lise Nørgaard flere gange lader Jørgen Varnæs forgribe sig på klientkontoen i midten af 30’erne. Det begreb blev først indført med Justitsministeriets bekendtgørelse af 20 juli 1940.
Thomas Ploug, København

Red.: Klientkontoen er en fælleskonto, som til enhver tid viser størrelsen af en advokats betroede midler (modtagne penge for tredjemands regning).

De tre musikanter

Røde synger sangen ‘De tre musikanter’ til sit bryllup med Agnes i 1935. Tekst og musik er ifølge ‘Sangbogen 3′ (Edition Wilhelm Hansen, 1999) først skrevet i 1939.
Charlotte Wulff, Århus

En vise om de tre musikanter (1939)

Tekst: Oskar Hansen
Musik: Arnold Ringsted

Den ene spilled’ banjo, den anden mandolin,
den tredie af harmonikassen trak så sære hvin.
Når de gik hen ad vejen, de standsed’ ved hver gård
og spillede de viser, der til pigehjerter går.

For ham der spilled’ banjo var sort af hud og hår,
hans vugge stod i Kongo i et rent tilfældigt år.
Hans mor var sort – en hedning, hans far hvid missionær,
og ham der spilled’ banjo havde arvet lidt af hver.

Den anden, ham der spilled’ så flot på mandolin,
var som den lyse dag, så ren, så fager og så fin.
Hans fader var en greve, hans mor en tatermær,
og ham der spilled’ banjo havde arvet lidt af hver.

Den tredie, ham der hev i trækharmonika,
han havde seksten fædre fra sin allerførste dag,
og skønt de alle seksten frækt nægted’ hver især,
ham med harmonikassen havde arvet lidt af hver.

Så spillede de trende for godtfolk rundt om land,
de spillede for kvinder og de spillede for mand,
men mest dog for de piger, der lo, når de kom nær,
men der var én de elskede tilsammen hver især.

Hun elsked’ ham med banjo og ham med mandolin
og ikke mindst harmonikassens sødmefulde hvin.
Når de kom til en by, hvor hun var, de havde kær,
de blev der trende nætter, det var lige en til hver.

Så skete det de tider, hvor vårens blomster gror,
ved hendes bløde lænder lå det nysseligste nor.
En knægt så sund i formen, men ellers dog lidt sær,
han fik de instrumenter, som de spilled’ hver især.

Så spilled’ han på banjo, så flot på mandolin
og lokked’ af harmonikassen sødmefulde hvin.
Han døde mæt af alder, og visen er forbi
om tre små musikanter, der blev et musikgeni.

Den hurtige Ellen

2. episode: Grisehandleren er kørt til byen med barnebarnet Ellen for at hilse på Mads og Daniel, men da de stiger ud af bilen løber Kvik sin vej. Den besprænger Daisy, mens Mads er i banken for at å et lån. Da grisehandleren kommer hjem til gården, fortæller han det til Katrine og går ind i stuen og hilse på Ingeborg og Ellen. Men Ellen var jo med i byen, så hvordan er hun kommet hjem?
Jan Hansen, Brønshøj

Musik-politiet

I serien hører man en masse god og tidstypisk musik, men i flere af disse situationer, hvor vi ser grammofonpladen og hører musikken, er der noget galt!
I episode 5 (red. 1932), hvor Kristen præsenterer Elisabeth for dansk klavermusik af Leo Mathiesen er musikken rigtig nok, men den plade vi ser, er en Odeon-plade fra slutningen af 40?erne eller starten af 50’erne. Det skulle have været en Columbia-plade, som blev indspillet i 1929.
Da Viggo og Musse Skjold Hansen danser tango i afsnit 13 (red. 1937-38) til ‘Violetta’ indspillet af Teddy Pedersen orkester i efteråret 1937 på pladeselskabet Polyphon, ser man en His Masters Voice-etiket, som fortæller os, at der er tale om en efterkrigspresning.
Lars Bang Andersen, Valby

Verdenskrigene

När kriget bryter ut i Korsbäck skickas (sendes) Misse att köpa petrolium och klippfisk, för det gjorde man också vid det första världskriget, förklarar hon för familjen Varnäs. Det är bara det att när Danmark anfölls (blev angrebet) så fanns det inget Andra världskrig ännu. Det började väl först när också USA blev indraget efter Pearl Harbour. Misse borde ha sagt att så gjorde dom också när Världskriget började.
Olof Hedberg, Stockholm

Sparebøsser

Kort tid efter at Omegnsbanken er åbnet møder Viggo Skjold Hansen op hos Hans Christian i banken, og viser ham den sparebøsse som Omegnsbanken udleverer, og fremviser samtidig Korsbæk Banks sparebøsse. Viggo Skjold Hansen udtaler i den forbindelse: ‘Sådan en sparebøsse har jeg haft siden jeg var 7 år’.
I afsnit 11 hvor ‘sagen om arealet’ er på sit højeste mødes Skjold Hansen og Hans Christian igen i banken. Her er Skjold Hansen meget oprørt over at se, at banken sakker bagud på grund af nogle smarte tilflyttere, hvorefter Hans Christian siger: ‘Hvornår flyttede De selv hertil’, hvorefter Skjold Hansen svarer: ‘Det er sgu snart mere end 20 år siden’.
Hvordan harmonerer det, at han har fået en sparegris da han var 7 – og i følge eget udsagn i flyttede til byen for ca. 20 år siden? Jeg antager, at Skjold Hansen er i slutningen af 40’erne – jf. hans datter Ibens alder og det faktum, at Musse Skjold Hansen fik hende i en alder af 19 år.
Benjamin Nielsen, Slagelse

En kold Sankt Hans

Jeg har netop genset 21. afsnit (“Vi vil fred her til lands”), hvor sidste del af afsnittet foregår Sankt Hans aften. Alligevel er der så koldt midt på dagen, at det damper fra de talende munde, og træerne er vinternøgne.
Ulrik Thomsen

Kristen Skjern som bugtaler

Slutreplikkerne i 24. afsnit lyder således:
Konsulinde Holm: “Deres bror har en smuk og dygtig hustru.”
Kristen Skjern: “Ja, Mads, han har alt.”
Hvis man ser godt efter, ses det tydeligt at Kristen Skjern ikke bevæger læberne til sin sidste replik. Er det Kristen Skjerns tanker vi hører, bugtaler han, eller er der tale en fejl? Døm selv!
Michell Andrés Fuglsang Hansen, Frederikshavn

‘Queen Early’

I et forsøg på at redde sin brors ægteskab tilbyder Hans Christian Varnæs i 5. episode Gitte Graa en tur til Amerika med atlanterhavslineren ‘Queen Mary’. Den omtalte scene finder sted i 1932 og ‘Queen Mary’ blev ifølge Lademanns Leksikon (bind 15, side 190) først bygget i 1936.
Finn Mårtensson, Ebeltoft

Fernando Møghe går igen

I 3. episode får vi at vide, at Fernando Møghe døde i 1895. I 9. episode viser et notat fra fru Fernando Møghes bankboks at hendes afdøde mand solgte et areal ved banen til kommunen i 1898. Hvordan kan en mand, der har været død i 4 år sælge en grund.
Søren Gaarden

Laura hædret for tidligt

I 16. episode, som foregår i 1940, får Laura sin medalje for 25 års tro tjeneste hos familien Varnæs. I 8. episode, som foregår i 1934, fortæller Laura Agnes, at hun har været ansat i huset i 17 år. Det betyder altså, at hun i 1940 ‘kun’ har været ansat i 23 år.
Peter Andreasen (Amager)

Maudes håndmalede bordkort

I 1. episode fejres Jørgen Varnæs, fordi han er blevet de konservatives folketingskandidat i Korsbæk-kredsen. Maude har til middagen malet et personligt bordkort til hver af gæsterne. Oberst Hachels bordkort ser man to gange. Før middagen er kortet, som står op oberstens plads omgivet af blå blomster. Senere da middagen er forbi er bordkortet med oberst Hachels navn omgivet af røde og gule blomster.
Peter Andreasen

Nummer-plader

Den taxa som Elisabeth Friis ankommer til familiens Varnæs? hus i efter rejsen til Salzburg i 5. episode har sjovt nok samme nummerplade som den bil Vicki Arnesen er til køreprøve i i samme episode.
Peter Andreasen

Genbrugskjoler

I 17. episode spørger Ellen sin mor til råds om, hvilken kjole hun skal tage på til fest. En af de to kjoler, som hun viser frem, ser man Musse Skjold Hansen bære i 16. episode. Første gang da hun viser sit nye Spirellakorset frem i Kristens og Ibens hjem og anden gang, da hun er til borgermøde på Postgaarden om oprettelsen af en folkepark. Kjolen er gul og blomstret.
Da gæsterne er gået hjem efter Daniel Skjerns konfirmation i 15. episode, ser man Ingeborg og Mads sidde og snakke med faster Anna. Ved den lejlighed er Ingeborg iførte en lilla festkjole. Den samme kjole bæres af Mammy (Maudes mor) ved Varnæs’ sølvbryllupsmiddag i 24. episode.
Alexandra Johannsen-Larsen

Share