Som erklæret Matadorfan og redaktør på Matador-online er der ingen undskyldninger for, at der skulle gå næste fire måneder fra åbningen, før jeg satte mine ben i Korsbæk på Bakken. Et gammelt dansk mundheld siger at ”forventningens glæde er den største”, men i det her tilfælde holdt det ikke stik. Fascinationen over at stå midt i Algade viste sig klart at overstige alle de opsparede forventninger.
Stoffer og alkohol i Skjerns Magasin
Jeg havde i god tid i forvejen, bestilt frokost hos Varnæs sammen med min gode og medsammensvorne på redaktionen, Claus. Da vi kom til Korsbæk i god tid, besluttede vi os for at gå et smut i Skjerns Magasin. Til min store overraskelse var der mellem hylderne med skoleuniformer og merceriserede strømper placeret en bar. Ja, du læste rigtigt – en bar, hvor man både kan købe bayersk øl, brændevin og andre alkoholiske drikke, som Mads Skjern jo foragtede i store dele af serien.
Mens vi stod og undrede os over den besynderlige kombination kom en rundviser med følge ind i etablissementet og kom os til undsætningen med en forklaring, der dog viste sig at være mindst lige så besynderlig. Kort og frit refereret var Mads Skjern i forbindelse med sin rejse til USA blevet inspireret til at kombinere stoffer og alkohol – givetvis fortalt med et lille glimt i øjet. Den forklaring købte jeg ikke helt, men til gengæld blev det til to flyversjusser på bartenderens opfordring.
Stort selskab
Efter mit livs første citronvand og snaps stillede vi os foran den varnæske port sammen med 20 andre, der på forhånd havde betalt en plovmand for at få en bid af Lauras mad og en mundfuld af den varnæske atmosfære. Lidt over 12 gik porten op, og der gik ikke mange sekunder før jeg stod med et glas velkomst-sherry i hånden. Jeg kiggede mig omkring i de varnæske stuer for at finde det bord, hvor vi skulle sidde. Da jeg kun kunne se to store borde, gik det op for mig, at jeg også var ude at spise sammen med de 16 andre, som kom til at sidde ved bord med. Det viste sig faktisk at blive en langt bedre oplevelse end forventet. Om det var det gode selskab, alkoholen eller en kombination, der gjorde udslaget, skal jeg lade være udsagt, men i det her format fungerede det bare rigtig godt.
Laura Fernando Koytu
Da vi alle havde fundet vores pladser, kom Margrethe Koytu i skikkelse af Laura ind og undskyldte, at fruen var forsinket, og at hun overhovedet viste sig i stuen.
Som et lille kuriosum bør nævnes, at Margrethe Koytu også er med i tv-serien. Den gang var det ikke i de varnæske stuer, men i Iben og Kristens stue, hvor hun under krigen i rollen som Jennys veninde Ebba var inviteret til et varmt bad.
På trods af den undskyldende entré dukker Laura alligevel op igen. Denne gang i stærkt oprevet tilstand for at sige op på grund af frk. Jørgensens huseren i køkkenregionerne. Senere på dagen så jeg Margrethe Koytu igen, men denne gang i skikkelse af fru Fernando Møghe, dyttede sig vej gennem folkemasserne på Algade med sin datter skubbende den originale rullestol.
Mesterlige Maude
Frokostens hovedperson og bedste skuespilpræstation tilfaldt efter min klare overbevisning Stine Løike i rollen som Maude. Hendes kropsholdning og ikke mindst gang var Malene Schwartz værdig og i formidabelt samspil med Laura og Misse Møghe, bidrog hun til en god og autentisk stemning i det varnæske hjem.
Med en velafbalanceret vekselvirkning mellem direkte gengivelse af scener fra Matador, improvisation og samspil med de spisende gæster, følte jeg mig både godt underholdt og i godt selskab.
På trods af de rosende ord vil jeg dog ikke gå så langt som en af gæsterne ved mit bord, der udtrykte sin begejstring med ordene ”Det er lige så godt som tv-serien”. Jeg vil hellere koldt og nøgternt benytte mig at Mads Skjerns kommentar, da han under krigen bliver præsenteret for sko lavet af rødspætteskind – ”Det er dygtigt”.
UG med kryds og slange
En stor cadeau til hele holdet bag Korsbæk på Bakken, som er lykkedes med det, som mange havde troet var umuligt – nemlig at genskabe Korsbæk i den rigtige ånd og stil og uden at sælge ud af et væsentligt stykke af vores kulturhistorie. Apropos sælge, så vidner mere end 43.000 solgte rundvisninger om, at jeg lagt fra er den eneste, der anerkender, at operationen er lykkedes, og patienten lever i bedste velgående og formentlig har mange store sæsoner foran sig.