I bestræbelserne på at gøre Matador så autentisk som muligt, blev der inddraget en del realhistoriske begivenheder, som i flere tilfælde fik direkte indflydelse på livets gang i Korsbæk. En del af disse begivenheder blev præsenteret gennem datidens største medie – nemlig dagbladene, som i Matadorårene talte omkring 140. Avisernes artikler og annoncer blev af folkene bag Matador også brugt flittigt til at beskrive de 18 år, som handlingsforløbet strækker sig over.
Østsjællands Folkeblad
Specielt én af datidens aviser kom til at spille en stor rolle i forbindelse med tilblivelsen af Matador. Venstreavisen Østsjællands Folkeblad kom nemlig med Køge Byarkiv som mellemled instruktøren Erik Balling i hænde, og han beskriver i bogen ‘Historien om Matador’ bekendtskabet således:
‘De store folianter fyldte godt på spisebordet i de år og blev på det nærmeste en bibel. Uden nogen form for bakspejl og efterrationalisering gav de gamle aviser mig besked om, hvad Køge vidste og mente om verden dem bestemte dag, da vor historie fandt sted i Korsbæk, som nok har lignet Køge en del.’
Erik Balling blev så glad for Østsjællands Folkeblad, at han sammen med chefrekvisitøren Magnus Magnusson besluttede, at avisen skulle tildeles en rolle i serien. Avisen blev nemlig forsynet med et nyt hoved og omdøbt til Korsbæk Tidende. For at tilpasse avisen til det fiktive Korsbæk, blev den forsynet med lokale artikler og annoncer, inden det blev genoptrykt på Magnus Magnusson eget trykkeri i Valby.
Korsbæk Tidende
Korsbæk Tidende får flere gange i løbet af serien til opgave at overdrage lokale og nationale nyheder til seerne og borgerne i Korsbæk. Som i de nævnte eksempler får nyhederne ofte konsekvenser for seriens videre handlingsforløb.
I 12. episode bringer avisen artiklen “Modtog Lund ogsaa Bestikkelser?” som sætter yderligere liv i diskussionen om Mads Skjerns formodede bestikkelse af byrådssekretær Lunds i forbindelse med opkøb af en industrigrund i Korsbæk.
I efteråret 1939 er en avisartikel om at ‘General Prior bliver kommende General’ indirekte medvirkende til at slår den skrantende oberst Hachel ihjel.
Da jagten på Danmarks jøder og dermed hr. Stein sætter ind i starten af oktober 1943, ser og hører man Maude Varnæs læse en officiel meddelelse fra besættelsesmagten om situationen. Artiklens antisemitiske indhold er strategisk dækket ind under overskriften og nyheden om ‘Løsladelse af de internerede Soldater’.
Korsbæk Tidende er godt repræsenteret i Matador, da den læses af byens borgerskab, som jo er klart overrepræsenteret i serien. Udover de allerede nævnte læsere kan nævnes Møhgerne, Violet Vinter og Albert Arnesen.
Original
I forbindelse med besøget på Magnus Magnussons rekvisitlager Scanprops sidst i november, fik vi her på redaktionen overdraget et originalt eksemplar af Korsbæk Tidende (alias Østsjællands Folkeblad). Avisen som er fra lørdag den 20. februar optræder i 5. episode.
På grund af avisens beskedne rolle, er der ikke – som i mange af de andre lokale aviser – tilføjet lokale artikler og annoncer fra Korsbæk og omegn. Det er til gengæld interessant at læse, hvad redaktionen på Østsjællands Folkeblad, synes at borgerne i Køge skulle have at vide netop den dag. Den gamle venstreavis består ikke overraskende af tre store artikler omhandlende landbruget og den aktuelle krise. Dagens avis indeholder også udenrigspolitiske historier om krigen mellem Kina og Japan og det forestående franske valg. Derudover bør nævnes en kunstnerroman-føljeton, en dødsannonce, en vittighed og en række annoncer for blandt andet byghalm, kokke- og barnepiger, yorkshire-orner og gårdskarle.
Korsbæk Socialdemokrat
Korsbæks anden lokale avis – Korsbæk Social-Demokrat – fører en noget mere tilbagetrukken tilværelse i serien, da den kun opleves i starten af serien i selskab med Oluf Larsen og Lauritz Jensen. Social-Demokraten præsenteres ellers som den første avis i serien, da den i 1. episode sidder med omkring stambordet op Jernbanerestauranten. Med hovedhistorien ‘I Gaar fik Folketingsmand Th. Stauning overdraget at danne den ny Regering’ kridter avisen den aktuelle politiske situation op efter folketingsvalget den 24. april 1929.
I 10. episode køber Lauritz Jensen – som på det tidspunkt ellers har skiftet politisk ståsted og avis – Social-Demokraten for at læse om skandalen under kvindesagsmødet om svangerskabsafbrydelse på Postgaarden. Da begivenheden beskrives af begge lokalaviser, får seerne her mulighed for at opleve, hvordan to forskelligartede aviser dækker sammen historie.
De eksemplarer af Korsbæk Social-Demokrat, der vises i Matador er alle hentet fra dagbladets hovedorgan Social-Demokraten. Det afbildede eksemplar af avisen er dateret 17. juni 1932. Det er i øvrigt en foræring fra selve Magnus Magnusson.
Berlingske Tidende
I Matadorårene var det meget almindeligt, at man i en husstand udover en lokal avis også abonnerede på en landsdækkende avis. Dagbladet Berlingske Politiske og Avertissements Tidende blev – den gang som nu – hyppigt læst af konservative sympatisører og folk fra erhvervslivet. I Korsbæk ses avisen blandet andet i selskab med Møhgerne, oberst Hachel, Hans Christian Varnæs og brødrene Skjern.
I 4. episode ses avisen i Korsbæk Bank, hvor dagens hovedhistorie ‘England sætter Guldindløsligheden ud af kraft – London Børs lukker’ fortæller os om 30’ernes økonomiske krise.
Berlingeren bliver direkte omtalt i sidste episode, hvor Misse Møhge Andersen beklager sig over, at hun ikke kan få sin avis på grund af en omfattende typografstrejke. Den 126 dage lange typografstrejke i marts 1947 ramte alle københavnske aviser på nær Social-Demokraten og Land og Folk.
Politiken
Dagbladet Politiken, som fra 1905-1970 var talerør for Det Radiale Venstre, er også repræsenteret i Matador. Den kulturradikale trio bestående af Elisabeth Friis, Kristen Skjern og Doktor Hansen henter en del af deres viden fra Politiken. Sidstnævnte vælger i seriens sidste episode at sende sit debatindlæg om forureningen af fjorden i Korsbæk til Poltiken, da Korsbæk Tidende ikke ønskede at trykke den kritiske artikel.
I 15. episode er Politiken med til at sætte den storpolitiske scene, da man på Jernbanerestauranten ser et eksemplar af avisen med overskriften ‘Nyt Forslag fra Stalin vækker Uro i Finland’. En situation som kort efter førte til Vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen (30.11.1939-12.03.1940).
Nationaltidende
Det konservative dagblad Nationaltidende bliver flere gange i løbet af serien brugt til at angive datoer og politisk begivenheder. I 16. episode bliver der i et kort klip zoomet ind på Hans Christians Varnæs’ avis, så man tydeligt kan se teksten ‘Mandag 8. april 1940’. I næste klip filmes der på avisens forside med hovedoverskriften ‘Truslen mod Nordens Fred’. Næste morgen bliver Hans Christian og Maude vækket af kokkepigen Laura, som præsenterer dem for et lille grønt flyveblad med teksten ‘OPROP!’, som fortæller at Tyskland har invaderet Danmark.
I langt de fleste tilfælde bliver Nationaltidende præsenteret i selskab med Hans Christian Varnæs, men man ser også i enkelte tilfælde avisen i det Skjernske hjem eller på Mads’ kontor.
Arbejderbladet og Land og Folk
Da Lauritz Jensen i 1933 skifter politisk ståsted og går fra Socialdemokratiet til Kommunisterne bliver avisen Social-demokraten skiftet ud med Arbejderbladet – som dog første gang udkommer som dagblad den 2. januar 1934. Lauritz bliver efter bruddet med Socialdemokratiet politisk aktiv i DKP og indleder sin politiske ‘karriere’ med en artikel om Staunings forræderi mod arbejderklassen i Arbejderbladet. Lauritz er ved at komme for sent til sit eget bryllup, da han lige skal nå at indtelefonere sin artikel – “Med lyntogsfart til Nazi-Tyskland” – til Alvida på Arbejderbladet.
Arbejderbladet bliver lukket i august 1941, da Lauritz Jensen og flere hundrede andre kommunister blev arresteret efter ordre fra besættelsesmagten. Under besættelsen udgave tilbageværende kommunister den illegale avis Land og Folk, som efter befrielsen udkom som dagblad og naturligvis blev Lauritz Jensens foretrukne avis.
Den hyppige brug af dagblade til at sætte datoen og fortælle realhistorien, bør nok ses i lyset af de to hovedforfatters uddannelse og erhvervskarriere. Lise Nørgaard og Paul Hammerich har tilsammen arbejdet over 70 år som journalister, redaktører og chefredaktører.