Fredag den 15. december, kl. 20.00 vil du på DR1 kunne se en Matador-udgave af underholdningsprogrammet aHA! med Jarl Friis Mikkelsen som vært.
Tv mod musical
I programmet vil vi på det ene hold kunne opleve Holger Juul Hansen alias Hans Christian Varnæs og Malene Schwartz alias hans pylrede kone Maude. På det andet hold vil også kunne møde Flemming Enevold og Lotte Andersen, som i sommerens musical på Operaen vil udfolde sig som det nye bankdirektørpar.
Programmet vil ifølge DR blive “en kærlig dyst på det gode humør og den dårlige hukommelse om livet i Korsbæk og omegn.”
Matadoronlines brugere på lægterne
Onsdag den 6. december blev programmet “taken in front of a live studio audience” i Skandinavisk Film Kompagnis studier på Amager. Blandt de inviterede blev der plads til omkring 20 af Matadoronlines brugere, som via hjemmesiden fik mulighed for at melde sig som publikum.