Alt på et bræt

Korsbæk”Ikke alt, men næsten” som Mads Andersen-Skjern svarer sin kommende svigerfar, da han åbner sin første forretning Tøjhuset i seriens 2. episode. Mads Skjern og hans forretninger er ligeledes omdrejningspunktet for det nye brætspil om alle tiders bedste tv-serie.

”Der er egentligt ganske få ting, der kan samle danskerne som Matador. Alle, fra de yngste til de allermest voksne, kan på hver deres vis relatere til Lise Nørgaards veldrejede fortælling om Mads Skjern, Røde, Maude, Laura og alle de andre. Og rigtigt mange dyster i viden om den folkekære serie – og vi kender alle sammen mindst én i familien, eller i venskabskredsen, som er Matador-nørd eller -ekspert, om man vil. Men på samme måde som det iblandt er den undertippede handelsrejsende, der ender med sejren, kan lykkens gudinde godt tilsmile familiens yngste medlem, når terningerne kastes.”, siger DR’s redaktør Christian Odd Wiberg.

 

Nyt liv

Spillet, der slet og ret hedder Korsbæk, adskiller sig på flere punkter fra sin forgænger og bidrager til at skabe nyt liv og flere gode oplevelser med Matador. Det nye spil indeholder eksempelvis flere og en hel del nye spørgsmål om serien end det foregående. Det kan i dén forbindelse nævnes, at antallet af junior-spørgsmål er øget, hvilket giver endnu bedre muligheder for at dyste med yngre og mindre Matador-kyndige personer.

Spørgsmålskort fra "Korsbæk"

 

Korsbæks Matador

Sidst men ikke mindst, er der tale om et helt nyt gameplay. Nøjagtig som vi kender det fra første episode af tv-serien, ankommer alle deltagerne som handelsrejsende til Korsbæk med en kuffert, og skal kæmpe om at etablere og udvikle forretningen for til sidst være indehaver af et varehus i tre etager.

Undervejs skal deltagerne bruge deres viden om livet i Korsbæk til at tjene penge, som løbende skal investeres i udvidelse af forretningen. Modspillerne vil naturligvis gøre, hvad der står i deres magt for at avancere – og gerne på din bekostning. Evnen til at tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter og indgå alliancer er – som i forretningslivet – en vigtig forudsætning for at vinde spillet.

 

Prøv Lykkens Gudinde

lykkensgudinde_bagTil spillets mere ubekendte faktorer hører ”Lykkens Gudinde”-kortene, som refererer til Elisabeth Friis og ”Prøv Lykken”-kortene fra det originale Matadorspil fra 30’erne, som jo i øvrigt spilles i de varnæske stuer i seriens 11. episode.

Kortene har primært til formål at bidrage med overraskelser og vende lidt rundt på spillernes indbyrdes position.

Da hovedparten af kortene kan gemmes og bruges efter forgodtbefindende, udgør de også en væsentlig rolle i det taktiske spil.

 

Genoplevelse og hyggestunder

De to Matadorelskere og -nørder Claus Corfixen og Janus Madsen, som står bag spillet, har følgende svar på, hvorfor vi danskere skal have endnu et brætspil om tv-serien Matador:

”Udover at vi selv har haft stor glæde af endnu en gang at fordybe os i Matadors fantastiske univers, håber og tror vi da også, at folk hjemme i stuerne vil sætte pris på en ny og underholdende måde at genopleve serien på”, forklarer Claus Corfixen.

Janus Madsen tilføjer: ”Produkter, som kan skabe nye facetter og hyggestunder i familien eller i venners lag omkring Matador, tror jeg, at der til alle tider vil være et behov for.”

Spillet kan blandt andet købes i Korsbæk Butikken på Korsbæk på Bakken fra åbningsdagen den 30. april.