Den 19. november 2005 – 10 dage før sin 81 års fødselsdagen – takkede en af dansk film største filmikoner af efter et fantastisk liv i filmens tjeneste. Erik Balling var manden bag danmarkshistoriens største tv- og filmsucceser og var i over 50 år en garant for både kvalitet og folkelighed.
Balling og karrieren
Erik Balling startede sin filmkarriere som instruktørassistent på Nordisk Film i 1946. 6 år efter debuterede han som instruktør, da han overtog filmen ’Vi arme syndere’ efter Ole Palsbos død. I en alder af bare 33 år blev Balling i 1957 den hidtil yngste direktør på verdens ældste filmselskab – en stilling som han besad i 30 år.I sin lange og glorværdige karriere har Erik Balling virket indenfor mange filmfagets arbejdsområder. Bedst kendt er han for sine mange instruktioner og manuskripter, men han kan faktisk også smykke sig med titler som producent, producer, idémand, konsulent og sågar også skuespiller. I ’Olsen-bandens sidste stik’ spiller Erik Balling sig selv i en scene i starten af filmen, hvor Egon Olsen er på Nordisk Film for at deltage i en tv-optagelse.På Ballings fantastiske visitkort kan også tilføjes dramatiker og iscenesætter, da det også er blevet til et enkelt teatermanuskript og instruktion af nogle få teaterforestillinger, men det uden tvivl fra filmlærred og tv-skærm, at vi bedst kender hr. Balling.
Balling og Nordisk Film
Erik Balling var mere end nogen anden synonym med det gamle hæderkronede filmselskab, og det er langt fra nogen tilfældighed, at han i filmkredse gik under tilnavnet Isbjørnen – efter Nordisk Films logo.At Nordisk Film har meget at takke Erik Balling for, er der vist ingen tvivl om. Mange har gennem tiderne udtalt, at uden Ballings store succeser i slutningen af 70’erne, havde der den dag i dag højst sandsynligt ikke ligget et filmselskab på Mosedalsvej i Valby. Med Olsen-banden-filmene nummer 8, 9 og 10 skabte Erik Balling de til dato mest sete danske biograffilm. Alle tre film blev set af over 1 million biografgængere, og ikke uventet ligger ’Olsen-banden ser rødt’ fra 1976 helt i top med 1.201.145 solgte billetter. Det er ikke helt uden grund, at Karen Thisteds biografi om Erik Balling fra 1996 fik undertitlen ’Manden med de største succeser i dansk film’. Balling var rent faktisk også den første danske instruktør, der blev nomineret til en Oscar. Det skete med filmen ’ Qivitoq – fjeldgængeren’ fra 1956, som aldrig nåede ud til det store brede publikum i Danmark.
Balling og Matador
På tv har Erik Balling som instruktør været med til at skabe endnu større succeser med tv-serien Matador, som i 1984 lørdag efter lørdag samlede omkring 3 millioner seere foran skærmen. Dertil skal lægges et rekord stort salg af serien – først på video og nu på dvd.I bogen ’Historien om Matador’ fra 1989 beskriver Erik Balling produktionen af Matador således:’Det blev et samarbejde, der ikke gav anledning til mange anekdoter og morsomme historier, for den slags opstår som regel, når noget går galt. De mest umulig omstændigheder giver de morsomste historier, og dem slags oplevede vi ikke. Det blev derimod et dybt tilfredsstillende, professionelt samarbejde, som næsten syntes at gå af sig selv.’
I forbindelse med Nordisk Films 90 års fødselsdag i 1996, udtalte Erik Balling sig således til Politikken om arbejdet med Matador:’I Tv-serien Matador gik tingene både på det fysiske og det psykiske plan gik op i en enhed. I det hele taget står Matador for mig som en meget lykkelig produktion. Aldersmæssigt er jeg som drengen Daniel i tv-serien, så det var næsten som at skrive sine egne erindringer.
Balling og Nørgaard
Lise Nørgaard har aldrig lagt skjul på, hvor stor en betydning Erik Balling har haft for hendes karriere og Matadors popularitet. I bogen ’Et liv med Matador’ nævner hun en række personer, som har haft stor betydning for hendes professionelle liv og ikke uventet, nævner hun Erik Balling som en af de største ’milepæle på lykkens vej’. Hun skriver blandet andet:’Jeg lærte, at et af hans geniale træk er, at lade skuespillere agere mod deres type, for alene deri ligger der en kunstnerisk udfordring, som de ikke får, hvis de mere eller mindre skal ligne sig selv.’Lise Nørgaard henviser her til Ballings genistreg med at lade den lidt sarte Helle Virkner bytte roller med dem mere bestemt Marlene Schwartz. En beslutning som Matadoronlines brugere tydeligt har givet deres mening til kende om, ved at kåre Marlene Schwartz til seriens bedste skuespiller – i øvrigt efterfulgt af Helle Virkner.
Balling og Bahs
Har man sagt Erik Balling må man også sige Henning Bahs. De to store B’er i dansk film startede deres samarbejde på Nordisk Film 1952 og fortsætte helt frem til 1998, hvor de var konsulenter på den 14. og uigenkaldeligt sidst Olsen-banden-film. Ballings og Bahs’ samarbejde udviklede sig hurtigt til et venskab og med årene til et ægteskabslignende forhold. Da Bahs havde 40 års jubilæum på Nordisk Film, omtalte Balling ham som ’hans kone til venstre hånd’. Deres livslange venskab blev afbrudt i marts 2002, da Henning Bahs døde efter kort tids sygdom. Med Erik Ballings død i dag, er forudsætningerne skabt for at de to gamle venner mødes igen i de ukendtes land og lad os bede for at himmerigets port åbnes for nye geniale og himmelske produktioner.