Musicalbonus

Foto: DR/Sandrew Metronome
Foto: DR/Sandrew Metronome

Så du tv-premieren på den hæsblæsende Matador Musical på DR1 i går, og kunne du godt tænke dig at få pulsen op igen? I så fald kan vi varmt anbefale de 59 minutters ekstramateriale på musical dvd’en, der fortæller historien om den dramatiske tilblivelse af Danmarkshistoriens mest sete indendørs forestilling.

Den prisbelønnede dokumentarist Per Wennick var med, da skuespillerne to måneder før premieren for første gang mødtes og startede den vej, der viste sig at være brolagt med mange udfordringer og forhindringer.

Laaaangdal

Dokumentarer efterlader et klart indtryk af, at den største udfordring i processen var instruktørens konstante ændring i manuskriptet og sangene. I de to måneder prøverne stod på lykkedes det Peter Langdal at lave otte nye gennemskrivninger i bestræbelserne på at få det alt for lange manuskript ned på den ønskede længde.

Bare fem dage før premieren blev omkring en 1/5 del af forestillingen skåret væk til stor frustrationer for skuespillerne. Flere af skuespillere beskriver processen og Peter Langdal som forvirret, frustrerende, stressende og uansvarligt.  Der vises flere klip fra prøverne, hvor skuespillerne i meget direkte vendinger udtrykker deres utilfredshed med til instruktøren.

Lars Knutzon frustrationer kommer eksempelvis til udtryk med følgende svada ”Det er farligt at være her. Det er dybt uansvarligt, det synes vi alle sammen. Det er altså meget alvorligt”. Det skal retfærdigvis også nævnes at dokumentarer skildrer Peter Langdal, som en original, positiv, lun og talentfuld instruktør, der er i stand til at manøvrere i det kaos en så stor opsætning uundværligt skaber.

Bankdirektøren, der lagde sig

Dokumentarer bruger naturligvis en del tid på at beskrive det kaos der opstod, da Flemming Enevold 14 dage før premieren pludselig meldte fra pga. sygdom, og efterlod instruktøren med et problem, der overskyggede alle andre. På mirakuløs vis lykkedes det at skaffe en afløser, der ville droppe sin ferie for til gengæld at knokle dag og nat for at lære Hans Christian Varnæs’ mange replikker og sange på langt under normeret tid. Redningsmanden blev som bekendt Kristian Boland – en mand som man kun kan have dyb dyb respekt for, efter at have set hans han optimistiske og professionelle tilgang til opgaven og resultatet på scenen.

Forhindringer, frustrationer og forløsning

Dokumentaren skildrer på fornem vis de forskellige faser i arbejdet og krydres med interviews samt klip fra forestillingen og tv-serien. Peter Wennick formår at give et godt og interessant indblik i en proces, hvor man skal være ekstrem omstillingsparat og kunne navigere i kaos for at overleve.

Skal ekstramaterialet på Matador Musical-dvd’en beskrives med tre ord, må det blive: forhindringer, frustrationer og forløsning.