At Matador er en kanongod tv-serie ved vi alle, og det kom vel heller ikke bag på ret mange af os, at historien om livet i Korsbæk fik plads i Kulturministeriets kulturkanon.
Kanonens historie
I april 2005 nedsatte kulturminister Brian Mikkelsen syv udvalg, der skulle lave en samlet kulturkanon. Kanonudvalgene fik til opgave at vælge de 12 mest uomgængelige danske kunstværker inden for kunstarterne
– arkitektur
– billedkunst
– design og kunsthåndværk
– film
– litteratur
– musik
– scenekunst
Kulturministeren ville have udformet en national kulturkanon med uomgængelige og umistelige værker fra den danske kulturarv. Målet var at styrke befolkningens kendskab til den nationale kulturarv og øge forståelsen for de kunstneriske og kulturelle værdier, som vores samfund bygger på.Den 24. januar 2006 blev sløret løftet for, hvilke 108 værker der kom igennem nåleøjet – eller rettere sagt kanonløbet.
Kanonfilm
Selvom Matador jo som bekendt er en tv-serie, blev der alligevel plads til værket i kategorien ’Film’. Her kom Matador i selskab med så skelsættende og internationalt prisbelønnede værker som ’Sult’, ’Babettes Gæstebud’ og ’Pelle Erobreren’.Ordet ’kanon’ betyder rettesnor, og der er vist ingen tvivl om, at nedenstående værker har været flagskibe som filmfolk gennem tiderne har set op til og stræbt efter.
FILM:
Du skal ære din Hustru (Carl Th. Dreyer, 1925)
Vredens Dag (Carl Th. Dreyer, 1943)
Ditte Menneskebarn (Bjarne Henning-Jensen, 1946)
Soldaten og Jenny (Johan Jacobsen, 1947)
Sult (Henning Carlsen, 1966)
Bennys Badekar (Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller, 1971)
Matador (Erik Balling, 1978-1982)
Kundskabens Træ (Nils Malmros, 1981)
Babettes Gæstebud (Gabriel Axel, 1987)
Pelle Erobreren (Bille August, 1987)
Festen (Thomas Vinterberg, 1998)
Idioterne (Lars von Trier, 1998)
Kanonkongen
En af de mest udvalgte kunstnere var Matadors huspianist Bent Fabricius-Bjerre, der hittede hele tre gange i kulturkanonen. Udover sit musikalske bidrag til Matador, som jo blev udvalgt i kategorien ’Film’, var Bent Fabricius-Bjerres repræsenteret to gange i kategorien ’Populærmusik’.Udgivelsen Dansk Guldalderjazz Vol. 1-4 fra 1988 (Antologi af guldalderjazz, 1940-49), finder vi klaverbokserens andet pletskud. På det 3. nummer på Vol. 3 spiller Bent Fabricius-Bjerre sammen med hans orkester nummeret ’The jeep is jumpin’’.Tredje og sidste værk er sangantologien ’Evergreens’ med 12 sange. Her er Fabric repræsenteret sammen med Klaus Rifbjerg for numret ’Duerne flyver’ fra filmen ’Jeg er sgu min egen’ fra 1967.
Matador-kanon
Som et lille appendiks til kulturkanonen, vil vi gerne slutte af med et lille uddrag fra Matadors egen militærkanon.Scenen er Matador-seriens 15. episode, hvor vi befinder os på oberst Hachels sygeleje på Korsbæk Sygehus:
MØHGE: Hvem er han?
HERBERT: Herbert Schmidt.
MØHGE: Er han her fra Korsbæk?
MISSE: Det er jo tyskeren, Lillemor.
MØHGE: Så kender han måske Tykke Bertha?
VICKI: Er det sygeplejersken?
HACHEL: Øhh nej, det er en kanon. 42 centimeter morter. Projektet vejer 820 kilo. Skudvidde 11 kilometer. Håbløst forældet.
’Tykke Bertha’ (Dicke Bertha) er navnet på 1. Verdenskrigs mest berømte og berygtede våben – en tysk kæmpekanon af mærket M-Gerät Howitzer. Kanonen var datidens største og efter sigende opkaldt efter våbenfabrikant Gustav Krupps kone.