Matador mod Krøniken

Mandag den 1. januar 2007 rullede den uigenkaldelige sidste del af tv-serien Krøniken over skærmen. Der blev dermed sat punktum for dette årtusinders største tv-satsning. I den forbindelse vil vi gerne præsentere en sammenstilling mellem Krøniken og Matador, som på mange måder har så meget til fælles, men alligevel er så forskellige. Indlægget er skrevet af Mette Burgdorf, som studerer medievidenskab på Syddansk Universitet og har skrevet en afsluttende eksamensopgave om tv-serierne Matador og Krøniken.

Idealister og kapitalister

Man kan drage adskillige paralleller mellem serierne Matador og Krøniken. Begge føljetoner afbilder og portrætterer både de øvre og de nedre samfundslag. Dette er tydeligt repræsenteret i form af de idealistiske figurer såsom Krønikens Palle From og Matadors Røde. I opposition til disse står de kapitalistiske kræfter i samfundet i form af direktøren Kaj Holger, familien Varnæs, direktør Arnesen mv. Denne opbygning, hvor seriernes persongalleri står i stærk opposition til hinanden, skaber og forstærker dynamikken.

Denne modstilling mellem karaktererne har stort konflikt potentiale og åbner mulighed for at vise, hvordan personer fra forskellige samfundsklasser bøjer sig mod hinanden og dermed får et større indblik i hinandens liv og dagligdag.

Baronesse Bella fra Korsbæk

Af andre lignende eksempler kan nævnes filmen Baronessen på Benzintanken fra 1960. Her ses, hvordan baronessen må lade sig uddanne for at opfylde rollen som baronesse. Den gamle frue må ligeledes lære at have forståelse for sine medmennesker. Et eksempel på to befolkningsgrupper der ”bøjer sig mod hinanden”.

I Matador ses løbende igennem handlingen, hvordan de forskellige samfundslag må lære at bøje sig mod hinanden for i sidste afsnit at blive forenet. I Krøniken gifter børnene fra direktørfamilien sig med repræsentanter fra arbejdermiljøet, hvorefter både svigerbørnene og svigerfamilien må lære at leve med hinanden. Man kunne hævde, at der ligger en mere eller mindre skjult medfølelse eller forkærlighed i begge føljetoner for arbejderklassen, da fremstillingen af karaktererne fra de øvre samfundslag som regel er af enten overvejende komisk eller kynisk karakter.

Følelsesmæssigt vs. folkeligt

Det der adskiller de to føljetoner, er melodramaet, der dominerer mere i Krøniken end i Matador. Dette ses i bl.a. det problematiske far-søn-forhold i Krøniken, der på mange måder låser den centrale handling fast med det resultat, at de små sidehistorier som de ses i Matador, ikke kan realiseres i et lige så stort omfang, da hovedhistorien i høj grad overskygger dem. Krøniken benytter sig af langt større dramatiske kneb og følelsesladede scener og formår dermed ikke at udnytte den historiske føljetons serieformat, hvorimod Matador med sin nedtoning af melodramaet herved fremstår langt mere folkeligt og stærkere som national historieformidling.

Man kunne argumentere for, at melodramaets tilstedeværelse kunne være grunden til, at Krøniken ikke fungerer i lige så høj grad som Matador, da den megen fokus på far-søn-forholdet og søsterens udskejelser skaber problemer for serien. Til at understøtte denne påstand er det opsigtsvækkende, at Erik-figuren senere bliver sindssyg, begår selvmord og derved skrives ud af serien. I Matador får melodramaet og de store følelsesudbrud sjældent lov til at dominere. I så fald klippes der efterfølgende til en komisk scene, der således svækker den alvorlige tone og derved får serien til at fremstå mere ”let” og folkelig modsat Krøniken, der kan forekomme anderledes følelsesmæssig ”tung” og alvorlig.

Intim-tv

Tager man udgangspunkt i ovenstående, er det opsigtsvækkende, at melodramaet får lov til at dominere i en tv-produktion fra 2003, hvorimod det underspilles eller nedtones i en tv-produktion fra 1978. Man kunne antage, at der kunne være sket en udvikling indenfor tv-mediet de sidste tyve år, der resulterede i en øget fokus på det melodramatiske aspekt og den intimitet, den afføder.

Flere medieforskere (heriblandt Anne Jerslev og Stig Hjarvard) påpeger, at der er sket en såkaldt intimisering af tv-mediet, så dét der i høj grad kommunikeres i dag er følelser frem for diskuterbare sagsforhold. Dette ses særligt i nyhedsudsendelser, hvor nyhedsindslag om eksempelvis den nye kommunalreform sjældent handler om, hvilke konsekvenser dette har for borgerne, men i højere grad omhandler de kommunalansattes følelser om at blive forflyttet til en ny arbejdsplads.

Et andet eksempel på det fænomen, man kunne kalde intim-tv, er de utallige realityshows, enhver dansk såvel som udenlandsk tv-station med respekt for sig selv tilbyder i deres sendeflade. Disse shows, det være sig Hokus Krokus eller Paradise Hotel, har alle til formål at producere en fornemmelse af nærvær og en stærk følelsesmæssig sandhed.

Man kunne hævde, at intim-tv ikke så meget handler om, at det er den offentlige mening, der formes og forvaltes, men det offentlige rums forvaltning af følelser.

Her ligger muligvis svaret på, hvorfor melodramaet og de mere voldsomme følelsesudbrud er mere tilstede i Krøniken end i Matador.

Antal episoder/afsnit

Matador: 24
Krøniken: 22

Længde

Matador: Ca. 26½ time
Krøniken: Ca. 21½ time

Handlingsperiode

Matador: 1929-1947
Krøniken: 1949-1972

Produktionsperiode

Matador: 1978-1981
Krøniken: 2002-2005

Budget

Matador: 24 millioner
Krøniken: 130 millioner

Højeste seertal

Matador: 3,6 millioner
Krøniken: 2,7 millioner

Af Mette Burgdorf, medievidenskab & kommunikation ved Center for Medievidenskab, Syddansk Universitet

Share