Med vor tids store udbud af angelsaksisk tv-underholdning stikker et land ud som intet andet: Danmark. Dansk tv har en speciel plads hos os svenskere og mange tv-serier har opnået kultstatus.
Lars von Triers originale ‘Riget’ modtaget med en blanding af skræk og glæde i 1990’erne, og årtiet efter lokkedes folk ingen foran fjernsynet med succeser som ‘Rejseholdet’ og ‘Nikolaj og Julie’, for at nævne et par eksempler
Outstanding Matador
Den største succes som lade grunden for dette fænomen er en en tv-klassiker fra 1980?erne: Matador. Beretningen om indbyggeren i 1930?ernes og 1940?ernes Korsbæk har fået en speciel plads i vores hjerter. Opsigtsvækkende karakterer, spændende historie, smuk musik, fantastiske skuespillere (ikke mindst Ghita Nørby som er en folkekær skuespiller i Sverige) – alt dette bidrager til at gøre Matador outstanding.
Sverige har forelsket sig i de mange fantastiske kostumedramaer: ‘Gensyn med Brideshead’, ‘Huset Eliott’ og ‘Herskab og tjenestefolk’, for at nævne nogen, og til disse kan man tillægge Matador.
Svensk tv-pris til Matador
Sommeren 1988 blev jeg fanget af Matador. Når min familie holdt ferie ved Vesterhavet opsøgte jeg tv-stuen på campingpladsen for ikke at miste en eneste episode. Rundtomkring spillede folk minigolf, spiste is og morede sig. En håndfuld personer sad som forheksede, uvidende om livet omkring, når Maude hjalp hr. Stein med at flugte i grisehandlerens bil og andre mindeværdige hændelser. Jeg var definitivt den yngste blandt publikum med mine 11 år.
Samme år blev Matador af det svenske folk udvalgt til årets bedste udenlandske program og fik tildelt Aftonbladets tv-pris. Imponerende med tanke på den store amerikanske dominans: Cosby-show, Twin Peaks, Dr. Quinn, David Letterman.
Succes trods blandet modtagelse
I dag kender alle Matador. De fleste genkender musikken, og siger man Korsbæk vækker det minder hos mange. Alle har altid en mening om Matador. Mange har et had-kærligheds-forhold eller synes at serien er total ?u-cool? og gammeldags. Det er den slags mennesker som løfter øjnebrynene af forundring, når jeg beretter om min fascination for den i deres øje støvede og gamle serie. Så findes der dem som elsker Matador. Efter hvad jeg har forstået (og håber) er det den kategori der dominere. For visse (læs undertegnede) er den vanedannende. Sidste visning på hverdagsaftner i december 2002 lokkede igen et forholdsvis stort publikum, og igen var Matador et almindeligt samtaleemne ved frokostbordet på arbejdspladsen.
Find en skuespiller fra Matador
En hobby for svenske Matador-fans er at prikke Matador-skuespillere ud i danske film og tv-serier. Man kan være sikker på at der altid dukker et velkendt ansigt op i hvilken som helt dansk produktion. Og det bliver som at hilse på en gammel ven. Ingen kan sige at Matador ikke har været helt betydningsløs. Dvd-udgaven har dog ikke solgt i store mængder – den er for dyr synes mange. Men lad og nu vente og se ?
Matador på internettet
Min glæde var meget stor, da jeg opdagede Matadoronline på Internettet. Det er en fantastisk kilde til kundskab om Matador. Jeg har lært mig en masse om tilblivelsen, scenografien, musikken, ect., hvilket havde været umuligt uden Internet. Jeg havde aldrig fundet ud af, at der findes andre Matadorfans derude. Matadoronlines forum er en utrolig spændende platform for udveksling af tanker og iagttagelser – og bare at læse andres diskussioner er lærerigt og underholdende.
Hvorfor succes?
En forklaring kan være den store fascination af Anden Verdenskrig. Det er et stykke historie som mange nulevende fortsat har et stærke minde om. Sverige var ‘neutral’ under krigen og blev aldrig besat af fremmede magt. Det var dog rationering og mørklægning og man talte om en ‘svensk tiger’– at stå imod det onde og stå på den rigtige side. Krigsårene hører til højdepunkterne i Matador. Samtidig kan man måske forklare succesen med at vi svenskere har mulighed for at identificere os gennem de man ligheder: den søvnige lilleby med dens traditionelle klassesamfund møder en ny tid med moderne idealer. Muligheden for på en ny måde at skabe et lykkeligt liv, og ikke kende plads i samfundet. Men dette sker med dansk underfundighed som vi måske savner (eller er det Lise Nørgaards evne til at fortælle en historie?). Er det derfor det bliver så underholdende?
Matador er et gedigent håndværk som aldrig kan blive uaktuelt. Serien byder på mange ingredienser, som skaber en kompleks og engagerende beretning: humor, dramatik, spænding og romatik. Skuespillernes indsats er fremragende. I Sverige tror vi at Malene Schwartz er Maude Varnæs (vi har ikke set hende i så meget andet, desværre).
Stærke kvinder og svage mænd
Jeg er fascineret af at Lise Nørgaard har skabt imponerende mange stærke kvinder: Agnes, Elisabeth, Maude, Laura, Katrine, Ingeborg, fru Møhge – listen kan blive lang. De svage kvinder er meget få: jeg kan kun komme i tanke på frk. Jacobsen, fru Lund og Misse Møhge (som trods sin ekstrem beskedne personlighed faktisk tager livet af sin usympatiske mage). Samtlige kvindeportrætter ar mindeværdige og får det mandlige persongalleri til at blegne en smule.
Jeg finder det uhørt interessant at mange af de mandlige karakterer er ‘svage’. De har social prestige og formel magt, men de klarer sig dårligt uden deres kvinder. Se bare på Mads som får et sammenbrud når Ingeborg forlader ham, og hvordan skulle den flinke Oluf Larsen klare sig uden sin redelige Katrine. Ligesom Lauritz Jensen, som i slutningen bliver ansat af Agnes, som i hans fraværd faktisk har opbygget en meget fremgangsrig forretning (Agnes kamuflerer hjælpen for at hans stolthed ikke skal blive alt for smadret). Jørgen Varnæs og Arnesen er hvad man i dag skulle kalde for ?Loosers?. Hans-Christian er en tøffelhelt – i det Varnæske hjem er det Maude som bestemmer. Kristen Skjern havner i et mislykkedes ægteskab, men har ikke modet til at afslutte det. Daniel er kuet af sin far men kan udvikles takket være sin Ingeborg. Sådanne problemer har søsteren Ellen aldrig. Viggo Skjold Hansen slutter som en knækket mand under beskyttelse fra sin kone. Til og med hr. Steins flugt fra nazisterne sker med hjælp fra den ømtålige Maude, som jo har mere mod end vi kunne ane.
Findes der overhovedtaget stærke mænd i Matador? Dr. Hansen bør tælles med ligesom baron von Rydtger. Jeg regner endda Fede med. Han og Marie virker som om de har et ligeværdigt og lykkeligt ægteskab. Kristen Skjern går sejrende ud af spillet, han får til sidst sin elskede og bliver fri fra Mads. Findes der flere? Har svært ved at finde på nogen.
Realistisk og menneskelig
Mine tanker er naturligvis en smule overdrevne. Lise Nørgaards personer er realistiske da de ikke blot er endimensionelle – onde eller gode. Alle har positive egenskaber men også svagheder – de er menneskelige. Og det er nu derfor Matador er en institution, kendt udenfor Danmarks grænser og bevaret i mange hjerter.
Den 14. juni 2004 – Petri Tigercrona