Matador som medicin
Det er interessant som et bestemt stykke musik kan trænge ind i ens inderste og påvirke en mentalt. Det kan virke opmuntrende, deprimerende, beroligende eller ligefrem søvndyssende.
De fleste mennesker har et musikstykke, en bog, et gammelt sovedyr eller noget helt andet, som tages frem når de har brug for det. Jeg har Matadorserien…
Kamillete og piller
I 2001 måtte jeg sætte min uddannelse i bero pga. en angstdiagnose. Jeg døjede med panikangst, socialangst og tvangstanker. I starten lå jeg derhjemme og vidste hverken ud eller ind. Det værste var nætterne. Jeg sov næsten aldrig om natten. Jeg drak kamillete og fik beroligende piller, men jeg slappede aldrig tilstrækkeligt af til at søvnen kunne overmande mig.
I drømmeland med Fede og Røde
Efter utallige af disse nætter i selskab med diverse sæbeoperaer og dårlige B-film, begyndte jeg at rode i min kærestes videosamling. Da stødte jeg for første gang i mit voksne liv på 24 VHS-bånd med Matador.
Og så startede et maraton, som aldrig siden er endt. Jeg så alle 24 afsnit af Matador, men ikke på en enkelt aften. Den aften faldt jeg nemlig i søvn et sted i 5. episode, og så vidt jeg husker lukkede jeg blot øjnene et kort øjeblik, midt i en dialog mellem Laura og Agnes i det varnæske køkken, som jeg holder så meget af.
Nu skulle man måske tro, at det eneste Matador har gjort er at kede mig så meget at jeg, trods alle forgæves medicinske forsøg på at få mig til at slappe af, faldt i dyb søvn. Men dette er slet ikke tilfældet. Matador fik mig til at slappe af. Jeg blev lullet ind i den dybe ro som jeg finder mest fascinerende ved serien. Jeg slappede af til de små hverdagsdialoger mellem Fede, grisehandleren og Røde. Jeg smilede og hyggede mig ved Lauras formaninger til den unge og naive Agnes og jeg lukkede øjnene et sted midt imellem det hele og faldt i søvn.
Medicin på DVD
Den dag i dag sker det stadig, at jeg vågner om natten med en urolig følelse i kroppen. Så sætter jeg Matadorserien på og glæder mig over, at det ikke betyder så meget om jeg får slukket for fjernsynet inden jeg falder i søvn, for nu har jeg serien på DVD og vågner ikke op til lyden af et prøvebillede.
En stor tak til Lise Nørgaard
Kristina Markussen