En matadornørds bekendelser…
Hvis Matador er sundt, så må jeg nok betegnes som en fanatisk helsefreak af allerhelligste skuffe.
Jeg kan ikke engang undskylde min abnorme interesse for serien med, at jeg faldt i gryden som lille, da min erindring med Matador først var i forbindelse med tredje visning i 1990, hvor jeg var nitten år. På det tidspunkt var min interesse endda begrænset eller måske bare helt normal min alder taget i betragtning. Det var først, da en værelseskammerat under et højskoleophold to år senere afholdt Matadorvideoaftener, at fælden for alvor klappede. Jeg blev så grebet af serien, at jeg overtalte min værelseskammerat til at låne mig videobåndene med hjem i en weekend, hvor jeg benyttede lejligheden til at genopfriske min barndomsvens kendskab til serien. Dette skulle senere vise sig at blive begyndelsen på mit meget intense forhold til Matador.
Leg og spil
Efter at have set serien igennem et par gange, begyndte min ven og jeg for sjov at udfordre hinanden med forskellige spørgsmål om Matador. Da vi efter flere dyster overraskende fandt ud af, at vi havde lavet omkring 600 spørgsmål, begyndte vi at sætte legen i system via en computer og et databaseprogram. Da det pludselig slog os, at legen måske også kunne være sjov for andre end bare os selv, bestemte vi os for at arbejde mere målrettet med en udgivelse for øje. Vi var lige fra starten fast besluttet på, at spillets hovedbestanddel skulle være spørgsmål med direkte relation til serien, men at der også skulle være et andet element, som kunne påvirke spillets udvikling og resultat.
Fra nydelse til ydelse
Et omfattende arbejde med systematisk og minutiøst at gennemse hver episode og notere relevante oplysninger med henblik på udarbejdelse af spørgsmål tog sin begyndelse. Den tilbagelænede nydelse, som tidligere kendetegnede mit forhold til serien, blev i en 4-årig periode erstattet af fanatisk fokus på detaljerne. Jeg havde i den periode meget svært ved se en episode uden at have blok og blyant ved hånden samt en finger på tilbagespolingsknappen på remoten til videomaskinen. Denne fokusering på detaljerne var ofte genstand for stor frustration for udenforstående, der tog plads i sofaen i håbet om at se Matador – ‘uden afbrydelser’.
Matadors kontekst
For at tilføre spillet en ekstra dimension og udvide antallet af spørgsmål, valgte vi også at inddrage historiske oplysninger med relation til Matador samt oplysninger om de medvirkende skuespilleres øvrige præstationer. Det betød, at et hav af historisk litteratur om perioden 1929-1947 skulle læses og finkæmmes for relevante oplysninger. Herudover gik vi i gang med at undersøge, hvad de mange personer foran og bagved kameraet ellers havde præsteret i deres karriere. I forbindelse med dette store arbejde, åbnede Matador mine øjne op på vid gab for Danmarkshistorien i mellemkrigstiden og besættelsesårene samt for dansk tv og film.
Aktier og spekulationer
Spillets andet ben kom til at bestå af et børsspil, hvor deltagerne skulle kunne få deres vundne penge til at yngle ved at investere rigtigt i 6 udvalgte Korsbæk-virksomheder. I den forbindelse kom arbejdet til at bestå i at finde en lang række oplysninger for hvert Matador-år, som kunne tænkes at have indflydelse på virksomheders aktiekurser – både lokale, nationale og internationale. Det betød, at jeg også i den forbindelse måtte fordybe mig i historiske facts for at gøre børsspillet så realistisk og troværdigt som muligt.
Korsbæk for kendere
Selvom vi gik og håbede på, at DR indenfor en overskuelig fremtid, igen vil sætte Matador på programmet igen, blev vi noget overraskede, da man fra Gyngemosen en dag i september 1997 pludselig meddelte, at de nogle måneder vil starte 4. visning af den populære tv-serie. Vi blev naturligvis meget glade, da en ny visning ville sætte vind i Matador-sejlene og skabe en fornyede interesse, som ville gøre det nemmere for at få sat wvores skib i søen. Stærkt motiverede speedede vi processen op og fik fremstillet en færdig spildummy med 3.160 spørgsmål, spilleplade, aktier, pengesedler og spilleregler. Vi kontaktede DR Multimedie og fik et møde i stand, hvor vi lettere nervøse, men dog stolte af vores arbejde præsenterede dem for Matador-seriens eget brætspil, som vi havde givet arbejdstitlen ‘Korsbæk for kendere’.
Mødet med mesteren
DR Multimedie var heldigvis meget interesseret i at udgive spillet,og sætte et møde op, hvor selveste Lise Nørgaard skulle give spillet sit blå stempel. Jeg glædede mig helt vildt til at skulle møde den kvinde, som havde skabt noget så stort og originalt, at jeg frivilligt havde valgt at bruge over fire år af mit live på studere. Jeg var samtidig temmelig nervøs for tænk nu, hvis hun vendte tommelfingeren ned af og synes, at vi havde misbrugt eller forsøgt at slået plat på hendes Matador. Gudskelov lod fru Nørgaard det fra starten skinne igennem, at hun fandt idéen både god og sjov. Hun virkede faktisk lidt overrasket og en lille smule benovet over, at to småtossede fynboer havde brugt så lang tid på at omdanne hendes livsværk til et brætspil.
Mødet med Lise Nørgaard var en stor oplevelse, som jeg – udover hendes positive indstilling til spillet – bedst husker for den gode og afslappede bedstemor-stemning, hun skabte ved at fortælle anekdoter fra hendes liv og arbejde med Matador. Den forhenværende journalist og altid debatterende fru Nørgaard kunne da ind imellem heller ikke dy sig for at give nutidens samfund et par skarpe kommentarer med på vejen.
Forløsningen
Efter Lise Nørgaards accept fik DR Multimedie travlt med at få spillet sat i produktion, men med mindre end tre måneder til at 1. episode skulle løbe over skærmen, måtte vi indse, at det langtfra var muligt at komme på gaden til premieren. Med korrekturlæsning af over 3.000 spørgsmål og svar, grafisk tilrettelæggelse af spørgsmålskort, spilleplade, emballage, m.m. samt trykning i Østen med en dertil hørende hjemtransport på 8 uger, lå en udgivelse ikke lige om hjørnet.
Den 19. marts – tre dage før at 16. episode blev sendt – kunne DR Multimedie ved en stort anlagt reception i Tv-Byen endelig lancere Matador-seriens eget brætspil – Korsbæk-spillet. Til receptionen vrimlede det med Matador-koryfæer som Lise Nørgaard, Holger Juul Hansen, Helle Virkner, Vera Gebuhr, Benny Hansen m.fl., som var mødt op for at fejre begivenheden og trække pressen til. Det sidste må siges at være lykkedes til fulde, for de efterfølgende dage skrev stort set alle aviser og kulørte blade om begivenheden.
På den anden side af Jorden
Det var som I nok kan forstå en fantastisk dag. Det eneste jeg kunne have tænkt mig anderledes var at have været til stede. Den 19. marts sad jeg nemlig så langt væk fra tv-byens som overhovedet muligt – nærmere betegnet i New Zealand. Jeg havde længe før det blev offentligt kendt, at Matador skulle genudsendes igen og dermed også længe før vi havde indgået en aftale med DR Multimedie planlagt en 5 måneders dannelsesrejse Jorden rundt. Som I sikkert kan forstå, så var det mildest talt ikke let at side på den anden side af Jorden og ikke kunne være med til at fejre de mere end 4 års arbejde. Jeg overvejede flere gange at tage en lille smuttur (2×18 timer) til Gyngemosen, bare for at deltage i festlighederne, men jeg holdt heldigvis ud og har siden kunne varme mig ved, at Korsbæk-spillet gik hen og blev året mest solgte familiespil.
Janus Madsen er i dag 33 år gammel og arbejder som folkeskolelærer samt lærebogsforfatter. Interessen for Matador har han bevaret siden udgivelsen af ‘Korsbækspillet’, blandt andet som medansvarlig for denne hjemmeside samt udgivelse af et historisk undervisningsforløb med udgangspunkt i serien.