I skrivende stund har jeg sneget mig op først i tyverne, og har dermed været bidt af Matador i omtrent 15 år. Jeg så serien sammen med min mor som 9-10 årig og kan tydeligt huske, hvordan hun denne særlige dag i ugen for hjem for at nå at indstille videoen på REC og os to i sofaen…
Dengang var jeg stadig for lille til at opfange de finere dele af Matador, men holdt meget af denne hyggestund, denne pause i hverdagen med min mor, hvor vi for en lille times tid lod os henføre til livet i en lille flække ved navn Korsbæk…
7 gange i træk
Mit særlige forhold til Matador opstod først 5-6 år senere, nemlig da jeg gik i folkeskolens 9. klasse. I foråret op til mine afgangseksamener var jeg blevet så bidt af Matador, at jeg nåede at se serien ikke mindre end 7 gange i træk, hver gang jeg havde det den til ende, startede jeg forfra igen. Jeg ved ikke, hvad der drev mig til det, men kan huske, at jeg på mærkværdig vis følte det bydende nødvendigt at kunne Matador udenad.
Matador til et 13-tal
Dagen oprandt så, hvor jeg skulle op i mundtlig dansk (de foregående eksamener var gået fint). Dansk havde altid været ‘mit’ fag og på mit arbejde havde mine kolleger udtrykt at de forventede at jeg hev et 13-tal hjem. Jeg selv havde omtrent ligeså store forventninger til udfaldet af denne prøve og havde lovet at give en omgang på arbejdet, hvis forventningerne blev indfriet.
Jeg kan huske at jeg trak et digt – Morten Nielsens (1922-1944) ‘Skæbne’, og at jeg under forberedelsen arbejdede mere indædt på digtets opbygning (metaforer etc.) end forståelse og perspektivering.
Skæbnen
Af Morten Nielsen
Hurtige, lyse stemmer, der hvirvlede ud i det blå …
du var ulykkelig, Tykke, men det ku’ vi ikke forstå.
Svedig, fed og dum … Helvede satte på spring
og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo.
Du sad på den forreste bænk … græd ikke, nej glo, glo, glo!
når en bange og vittig vikar spørger om to og to.
Vikarer i første mellem frelste en tynd disciplin
ved at vende det hele mod dig, der forsvarsløs blev til grin.
Og da det omsider blev forår for os, der var femten år,
og træerne stod og lyste over pigernes bløde hår,
og du kom, forsigtigt, alvorligt, – da skete det værste af alt:
at den, der lo højest af os, var hende, det hele gjaldt.
Nu ta?r du hævn! Nu går du med skrårem og støvler på,
du løfter en arm, og det skinner i øjnenes blege blå.
For had hån og trusler, det kan et menneske ta’ –
men ikke det, nej aldrig: Det og grines a’ …
Nu er du noget, Tykke! Mand og partikammerat.
Og hvis vi en dag skal til muren, så er din hånd parat.
Parat til at smadre et knojern ind i min mund, når du slår,
for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde år.
Modstandsmanden Morten Nielsen
Jeg bliver kaldt ind til det grønne bord og præsenterer digtet og begynder at diskutere dets opbygning, hvortil hverken lærer eller censor havde noget at føje.
Dernæst når vi til digtets forståelse, kort opridset handler det om klassens tykke dreng, der er blevet mobbet så meget gennem barne- og ungdomsårene at han under krigen vælger at blive nazist for at kunne hævne sig på barndommens plageånder…
Lykkeligvis havde jeg kendskab til, at Morten Nielsen selv var modstandsmand under krigen (og blev dræbt som blot 22-årig formentlig af et vådeskud), og forklarede dermed, at een af grundene til at den tykke dreng blev Nazist kunne være, at plageånderne var modstandsmænd. Ihvertfald fik han som Nazist uanet magt, idet han kunne ‘gemme’ sig bag sine partikammerater og det Nazisterne stod for (død og lemlæstelse).
Ikke enig med censor
Da vi under eksamenen nåede til dette, kunne censor ikke længere følge mig, hun havde en ganske anden forståelse af digtet (som jeg ikke længere kan huske desværre), men jeg kan huske at jeg sad og svedte under mine udredninger og måtte forklare samme synspunkt tre gange, indtil min lærer sagde, at han nu også mente, at jeg havde fat i den lange ende af digtet. En sidste krampetrækning i forståelsen af HVORFOR den tykke dreng blev Nazist kom da jeg ud af det blå begyndte at perspektivere til Matador…
Hjælp fra Holger Jørgensen
Jeg forklarede censor, at situationen kunne henføres på Holger Jørgensens: Da han først kommer til Korsbæk er han uden magt, og derfor er det ingen sag for Mads Skjern at få ham gennet ud af byen. Næste gang han kommer er han blevet Nazist (medlem af Regiment Nordland) og som Ingeborg siger: ‘Du kan ikke flytte Holger, du kan ikke gøre ham noget, men han kan skade os’. Holger har jo ikke fået mere magt i sig selv men kan gemme sig bag Nazismen, og derfor har han magt, det samme skete for klassens tykke dreng i Skæbne.
Efter denne perpektivering kunne censor pludselig forstå hvad jeg mente og jeg kunne forlade det grønne bord.
Karakteren for denne svedetur blev et 13-tal, og jeg måtte punge ud på arbejdet….
Den dag i dag er jeg stadig ikke i tvivl om, at det var mit indgående kendskab til Matador, der reddede 13-tallet hjem, hvad der derimod drev mig til at se og gense serien så mange gange det ‘forsømte forår’, ved jeg endnu ikke, en forudanelse måske…?
Blot kan jeg slå fast at Matador er til et rent 13-tal!!
Morten Nielsen. 1922-44. Det centrale tema i hans digte var kærligheden og døden. Blev et symbol for 40’ernes lyrikere på ungdom og brændende livsfølelse, der omsættes i ord og i handling.
Marie Catalan