Mit liv med Matador 2

Jan Hansen
Jan Hansen

En bil kører galt, en mand bliver skudt, tyskerne besætter Danmark og en mand står flere timer på en altan – man hører det hele, men ser intet.

Måske er det derfor, at jeg elsker den serie, for kan ting som disse overbevise nogle mennesker om, at de mener, at de kan huske at de rent faktisk så det, mange år efter at Matador blev vist, så kan en serie ikke skrives meget bedre, kan den!?

Bemærkningen

I 24 afsnit bliver vi ført igennem så mange moraler, beskrivelser og dialoger, at man kun kan sidde tilbage med en lille tåre på kinden når Kresten Skjern siger “Ja, Mads – han har alt”. Tænk at en epoke med over 30 store nu afdøde skuespillere skulle ende. Men en videre skrivelse af serien vil ikke være mulig, og jeg har prøvet, men løb ind i det lille problem…

Der var hæftet ende. Hvad siger Mads til en franskmand, man vil byde en sild – “Sild…… si’l vous plais”. Yndlingsbemærkning har jeg mange af, men kunne ikke vælge én, da der er så mange. Hvem husker ikke doktor Hansens “For min skyld kan de smide mig ud af Korsbæk.. Bare de ikke smider mig i fjorden”. At skulle udpege en yndlingsskuespiller ville være sådan noget “ælle bælle”, og hvad angår rollerne så har jeg samme problem. En mand som lærer Andersen ville være et oplagt mål for den mandschauvinistiske gren af mit udvalg, men når man ser anderledes på det, så er han jo aldrig blevet sagt imod.

Tidsfordriv

Selvom jeg så serien tilbage i min barndom (78-82), så startede min store syge interesse først i 90, da jeg flyttede på landet og ikke havde meget at lave i de sene aftentimer, og i dag har jeg set serien mere end 200 gange. Jeg mener ikke selv at jeg har spildt et sekund, selvom at en psykiater sikkert kunne finde mange svagheder i min opfattelse af tidsfordriv, men jeg kan ikke gøre for det. I min tidlige ungdom, da Matador kørte over skærmen, var det ikke muligt at optage den, så man savnede serien, efter den havde kørt over skærmen. I dag har man den ved hånden hele tiden, men alligevel kan man se den igen og igen.

Og havde Erik Balling instrueret de dokumentarfilm, jeg så i skolen om tiden under anden verdenskrig, havde jeg nok kunnet forstå dem bedre, og det skulle ikke undre mig, at han ville kunne give mig gåsehud, uden at der overhovedet dukkede en soldat eller en jøde frem på skærmen.

Lyd og billede

Min bror kom forbi en dag, – jeg havde Matador kørende i baggrunden, og han begyndte at lytte. “Er det Matador”, spurgte han. Jeg kunne jo kun sige ja, og vi sad og lyttede til det i en halv time uden at sige noget. Min bror havde ikke set Matador i mange år, så for ham var det et hørespil. Han havde ikke de samme billeder i hovedet som jeg, men han kunne sagtens følge med, og så kunne jeg fortælle ham at: – Jeg havde overspillet hele Matadorseriens lyd til computeren og lavet det om til MP3, så der kan være 6 afsnit på en cd. Mange DVD-afspillere understøtter MP3, så det giver 6 timers Matador på en skive og jeg hører en skive om dagen (hver dag). Hele serien (original) forærede jeg til nogle venner, som ønskede sig den, men ikke havde råd til den. I dag hører jeg kun Matador, og den står faktisk og kører nu (Fødselsdagen). Flere har i gennem tiden skrevet til mig, om de ikke kunne få en kopi, og til de mennesker vil jeg bare sige, at der ligger et stort arbejde i at overspille 24 afsnit og lægge dem ind på computeren, derefter tager det en time at konvertere til MP3.

Den store drøm

Den største drøm for en tosse som mig er at lave et komplet tid-skema over Matadorserien, som skal dække over ting der sker i serien (Hans Christian og Jørgen bliver gift i 1922), og mange andre begivenheder, som ikke kommer direkte frem i serien, men som man kan regne sig frem til, så det skema er jeg i gang med, og jeg håber at det snart kommer til at ligge på Internettet, når jeg har lavet noget der kan bruges…

Jan Hansen

Share