Året der gik (2009)

2009 blev endnu et år, hvor vi måtte sig farvel til endnu et par folkekære Matadorskuespillere. Heldigvis bød året også på et par glædelige Matadorbegivenheder.

Mæglermatadorerne

Foto: Thomas Sode
Foto: Thomas Sode

Det var ikke en aprilsnar, da selevest Mads Skjerns villa den 1. april blev sat til salg til den nette pris a 35 millioner kroner. Villaen på Dronninggårds Allé 80 i Holte var et dødsbo og havde ellers været på de sammen hænder siden 1951. Det var altså den afdøde ejer, som i sin tid gav tilladelse til at lave udendørsoptagelserne til familien Skjerns villa. Det ærefulde hverv at sælge den fantastiske og villa ved Furesøen tilfaldt liebhavermægler Jan Fog. Da villaen trods sin interessante historie og mange fortræffeligheder ikke lod sig sælge lige med det sammen, valgt Jan Fog at vise boligen frem i tv2-programmet Liebhaverne den 18. juni. Da villaen kun blev brugt i forbindelse med udendørsoptagelserne til Matador, gav tv-rundvisningen et godt indblik i villas mindre kendte indre kvaliteter. Da villaens optræden på tv og et klækkeligt nedslag i prisen heller ikke kastede en køber af sig, blev Jan Fog året efter skiftet ud med hans største konkurrent på liebhavermarkedet Ivan Eltoft Nielsen – et drama i bedste Skjern-Varnæs stil. Læs i ”Året der gik 2011”, hvad villaen blev solgt til og hvem der blev den lykkelige ejer.

Faldne Matadorskuespillere

Den 14. april takkede Gerda Gilboe af i en alder af 94 år. I Matadorsammenhænge kender vi Gerda Gilboe fra 19. episode, hvor hun spiller rollen som forstanderinden frk. Østengram fra Regitzes husholdningsskole. Udover en lang teaterkarriere har Gerda Gilboe medvirket i omkring 20 film og 10 tv-serier – hovedsageligt i små med bemærkelsesværdige roller. Gerda Gilboe var også kende for sine sangtalenter, som hun flittigt benyttede i forskellige opera-, operette- og revy- og musicaloptrædener.

Illustration: Claus Seidel
Illustration: Claus Seidel

Den 10. juni døde en af Matador og dansk films meste markante skuespillerinder. Heller Virkner som gennem en længere periode havde lidt af uhelbredelig kræft i ryggen døde i en alder af 83 år. Helle Virkner var ubestridt en stjerne i Danmark, men da hun i 1959 giftede sig med udenrigsminister og senere statsminister Jens Otto Krag, fik den store verden også øjnene op for den gudesmukke førstedame. Efter et langt liv i offentlighedens søgelys, hviler Helle Virkner nu på de ukendtes grav på Skovshoved Kirke.

Pris til Langberg

I maj måned fik den ”kun” 68-årige Jesper Langberg en eftertragtede Lauritzen-pris og 100.000 kroner. Prisen, som er landets ældste skuespillerpris, bliver hvert år givet for fremragende kunstneriske præstationer på dansk film og tv. Prisen blev primært tildelt på baggrund af Jesper Langbergs dybtfølte og overbevisende rolle som den alzheimerramte provinslæge Christian Sommer i tv-serien ”Sommer” fra 2008. I motivationen for valget af Jesper Langberg blev også fremhævet hans præstation som Kristen Skjern i Matador, hans omkring 200 radiooplæsninger og hans fortolkninger fra H. C. Andersens tekster og dagbøger fra 2005.

Matador til folket

Foto: SandrewMetronome/DR
Foto: SandrewMetronome/DR

I november udgave DR i samarbejde med Sandrew Metronome under sloganet ”Matador til alle” en ny og mindre Matadorboks. Boksen fylder mindre i reolen, men indeholder naturligvis stadig den samme store tv-serie. I forhold til sin forgænger fra 2006 indeholder folkeboksen ikke en booklet, 4 timeres ekstra underholdning (Matador Guld) og engelske undertekster – til gengæld er den vejledende udsalgspris mere end halveret. Et ikke uvæsentligt træk, hvis den nye folkeboks skal leve op til sit tilnavn.

Udover de to omtalte Matadorbokse har der i dvd-tiden været to forgængere. Den første velourboks med 3 kassetter i fra lanceringen i 2001 og den specialfremstillede guldboks fra 2004, som kun blev trykt i meget få eksemplarer.